Hjem |  Forum |  Kalender
                     Surfcasting DM 2010
            Weekenden d. 24-25-26. 09. 10.
I år afholdes det officielle danske mesterskab i surfcasting af Danmarks Sportsfiskerforbunds Surfcastingsektion., i samarbejde med Dansk Surfcastingklub d. 24. til 26. september på Grenen. Det er et åbent arrangement, så alle kan deltage.
Danmarksmesterskabet består af en fiskekonkurrence (bund mede), om lørdagen på Skagen Nordstrand (det nordligste punkt i DK), og en kastekonkurrence om søndagen. Der kåres individuelle Danmarks mestre i hver konkurrence. Derudover er der en kombineret vinder – den der klarer sig bedst i begge konkurrencer.
Arrangementet har base på Svalereden Camping, Sæby, hvor der er forudbestilt hytter til arrangementet, fra fredag eftermiddag til søndag.
Der kan bestilles overnatning, aftensmad lørdag og madpakker til lørdag og søndag. Morgenmad står deltagerne selv for. Der kan bestilles morgenbrød på pladsen.
 Deltagergebyr er 175,00 kr. pr. person.  Og som sædvanlig kan der bestilles agn, der leveres af Kott fritid i Hvide Sand, til favorable priser.
Der må maksimalt fiskes med to stænger, med maks. to kroge på hver. I kastekonkurrencen kan der frit vælges mellem 100g, 125g, 150g eller 175g lodder, som udleveres.
 
Der vil være pokaler eller medaljer til de tre første i hver konkurrence. Der vil derudover være præmier til minimum de 5 første i fiske og kombineret konkurrencer.
 
Tilmeld jer hurtigst muligt, da vi så kan sikre at der bliver overnatning til alle.
Tilmelding senest  d. 06.09.09, og Pengene skal være  på oplyst konto nummer på bestillingssedlen senest d. 10.09.10
 
Tilmelding til Arne Jørgensen, telefon: 86786499 / 29459612, E.mail: arne.jorgensen@stofanet.dk
Hvis du ikke selv kan downloade tilmeldings skema her, kan du få det tilsendt ved henvendels til ovenstående.
Kørselsvejledning kan findes på www.svaleredencamping.dk/
Program:
Fredag 24/9:
 
                       Fra kl. 16:00 ankomst og indkvartering.
                       Kl 20:00 Dansk Surfcasting Klub afholder generalforsamling
Lørdag 25/9
0730Morgenmad i hytterne
0845 Udlevering af agn, + plads trækning + evt bestilt madpakke
0900 Afgang fra Sæby
1000 Ankomst Grenen, batterivej P plads.   
1100 Start fiskeri 1. halvleg
1415 Pladsskifte
1445 Start fiskeri 2. halvleg
1800 Slut fiskeri og afrigning af grej
1900 Afgang Grenen
2000 Ankomst til Sæby
2015 Middag
2130 præmie overrækkelse
Søndag 26/9:
0730 morgenmad i hytterne
08.10 Udlevering af evt. bestilt madpakke

Derefter reng. Af hytter, og vi tjekker ud.

0930 Afgang til kastebane

Ca. 15.30 afslutning med præmieuddeling i kast og kombineret
                                                                                                                     
Forbehold for ændringer.