Hjem |  Forum |  Kalender
Re: Aften/natfiskeri på Djursland
Fra : Per
Dato : 28-05-2018 09:51
Emne : Re: Aften/natfiskeri på Djursland

René og jeg startede fiskeriet kl.19:00 ved Rugård strand.
Forinden havde vi gravet 150 sandorm på 45min ved Følle bund.
Der var en let østenvind der gjorde at der var lidt brænding ind mod kysten. Mørke skyer truede med regn, men det blev heldigvis kun til nogle meget lette byer, hvor det kun dryppede let.
De første par timer var der en del fedtemøj, der hang på snøren og ved lange kast trak man ofte 1kg tang med ind. Fisk var der masser af. Skrubber fra omkring 25cm og op til 35cm.
For hver skrubbe man halede ind, fangede man ca 4 fjæsinger. Har de en hvis størrelse er fjæsingerne ganske udemærkede spisefisk, bare man husker at fjerne piggene.
Efter mørkets frembrud fangede vi stadig skrubber og fjæsinger. Det mest ophidsende vi fangede var 1 hvilling og 1 ising.
Søtunger og torsk udeblev. Kl.00:30 pakkede vi sammen og kørte hjemover.
Vi havde ca 10 skrubber hver, der kunne bruges.


Andre indlæg i tråden