Hjem |  Forum |  Kalender
Re: Line
Fra : Ivar
Dato : 19-03-2019 16:39
Emne : Re: Line

Da jeg startede i denne klub for mange år siden, spurgte jeg en af de mere erfarne udi casting, hvilke krav en god line skulle opfylde. At der er nok af den, lød det lakoniske svar.
Og jeg må sige, at det har der været brug for. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange kilo nylon jeg har efterladt på bunden af havet gennem årene, et miljøsvin har jeg været.
Men nu er det slut. Fremover vil jeg ikke presse grejet med risiko for overløb og andet djævelskab for at få de sidste halvanden meter med. Det bliver bløde hyggelige buer under fuld kontrol, så må det gå som det kan. Kastekoryfæerne må slås om titlerne uden mig..
Ivar

Andre indlæg i tråden