Hjem |  Forum |  Kalender
Re: Årtiets guldmedalje
Fra : karsten
Dato : 27-05-2019 20:48
Emne : Re: Årtiets guldmedalje

Nys hjemkommet fra en af Europas kulturelle højborge, Barcelona, skulle jeg lige se, hvad Ivar har fundet på i mit fravær. Stor er min forbløffelse, da jeg mødes af den mest uhyrlige påstand:
At jeg skulle have forfattet et anonymt indlæg.
1. Jeg har ikke, siden jeg, med åbent visir, kæmpede side om side med Holger Danske i slaget på Lindisfarne, optrådt anonymt.
2. Jeg havde andet at tage mig til den 22. om formiddagen end at læse dubiøse indlæg fra Udkantssverige ;-).
Jeg var som nævnt i Barcelona og der skulle være et par kunstmuseer, jeg endelig ikke måtte undlade at besøge. Der var udstillet nogle malerier af et par herrer, Dali og Picasso, og de (malerierne) var såmænd da udmærkede (nogle af dem). Da jeg ville tage et lille kønt skilderi ned fra væggen for at studere det nærmere, blev jeg nærmest overfaldet af en 200 kg matrone, som råbte og skreg (på spansk, som jeg ikke lige er helt fortrolig med), så jeg hev en 10 Euro-seddel frem, for at vise, at jeg naturligvis ville betale for skilderiet, men så gik hun helt op i diskanten. Hun kunne da bare have sagt, at hun ikke havde byttepenge, men nej. Drama skulle der til, så hun fik lov at beholde maleriet. Sure mokke. Jeg forsøgte derefter at opsøge en af malerne, for at købe direkte af en af dem, men de var åbenbart begge rejst til en anden by ved navn: "Muerte", så det opgav jeg. Så gode var billederne altså heller ikke!
Det er ikke helt fri for, at jeg er lidt bekymret for Ivars almentilstand. Han fabler om morgenlæsning af Nordjyske Stiftstidende? samt kryds og tværs i samme. Aviser læser jeg (og alle andre ikke alt for aldersstegne personer) på PC'en og det gør det lidt vanskeligt med de der kryds og tværs'er. Ivar er også lige omkring jyske arbejdsheste og nogle andre krikker. Hvad det har med surfcasting at gøre, er ikke nemt at gennemskue, men det er nok noget aldersrelateret. Ældre mennesker kan jo, som vi ved, komme med de mest fantasifulde bemærkninger.
Endelig synes jeg at Ivars guldmedalje er fuldt fortjent. Godt nok er han et gammelt vrøvlehoved, men venlig og hjælpsom, det er han.
Vi ses til DM, min ven.


Andre indlæg i tråden