Hjem |  Forum |  Kalender
Ib Andreasen co. Ivar Andreasen
Fra : Ib Andreasen
Dato : 28-06-2019 17:40
Emne : Ib Andreasen co. Ivar Andreasen

Kære Ivar
Jeg kan udmærket forstå, at du ikke kan nikke genkendende til De stramme tights og dine turer i Ørstedsparken. Allerede første gang vi løb derind, slog du helt fra, om jeg så må sige. Jeg havde ikke en gang en chance for, at bede dig om, at vi kunne stå det igennem sammen. Væk var du, og så måtte ”Ib” igen klarer skære alene.

For de uindviede må jeg hellere fortælle om min ”fødsel”. Ivar gik vist i 2. klasse og var på vej hjem fra skole, da tre drenge fra klasse, syntes han var lige lovlig dygtig. Jeg tror ikke Ivar havde fået mere end tre – fire huskekager inden han var mental væk, så kunne jeg ellers få lov til at ”tømme” resten af fadet med huskekager. Herefter gik vi hånd i hånd gennem livet.

Et skvat var du også, da Helga fra det tidligere DDR forgreb sig på dig. Det var da godt noget af en voldsom måde at miste sin uskyld på, og køn eller charmerende, er da heller ikke nogle ord jeg kan tillade mig at beskrive hende med. Men alligevel, vores manglende skulderbredde og ynde er jo heller ikke noget, som har kunnet trække skønheder til gennem tiden. I hvert fald ikke i tilstrækkelig lang tid til, at vi har kunnet charmere os til særligt mange glæder.

Du burde bestemt være Helga taknemmelig, jeg lærte i hvert fald meget af hende. Det hele blev jo også noget mere fornøjeligt, efter jeg fik skruet elpæren løs, så kunne jeg ligesom bedre slippe fantasien løs.

Det kan selvfølgelig godt være svært at forstå, at du sådan bakker ud en gang imellem. Men ret skal være ret, det kan da også godt være en hård omgang ind imellem. Jeg glemmer aldrig, da vi i parken mødte Hola, hvilket sjovt nok betyder (Forløseren). Det var vist lige bag skulpturen ”Bryderne”. Han stammede fra Ghana og fremstod yderst afrikansk, må man sige. Jeg forsøgte at forklare ham, at man ikke kunne gå over blændeåbning 1.0, men han havde vist ikke noget begreb om fotografering. Efter objektivet havde været monteret, blev jeg også noget i tvivl om det med blænden. Det var i hvert fald en god ide du fik den gang, hvor femidomerne ikke slog igennem og du købte restlageret. Vi kunne ikke sælge dem, det havde vist noget at gøre med den åndssvage ligestilling. Vi mænd skulle aldrig have sat et køkkenvindue i huset, det ville havde reddet os fra meget besvær. Nå, men de femidomer har passet godt på os gennem tiden, syntes jeg.
Jeg vil nu alligevel gerne have, at du får hjælp til at melde os ud af den løbeklub. Der er grænser for, hvor meget jeg kan holde til, selvom vores kone villigt finder den ringformede pude frem til os uden at spørgsmål. Jeg føler, at jeg bedre kan holde det hele ud, når jeg har medaljen om halsen. Det minder mig om bedre tider sammen med rigtige venner.


God weekend kære broder.
Kærlig hilsen Ib.

PS. Skal vi ikke snart have Sushi igen?


Andre indlæg i tråden