Surfcasting er en spændende og relativ ny disciplin herhjemme.

Det er klassisk bundsnøre/medefiskeri med naturlig agn; i princippet det samme som man udøver på stranden og fra molen efter fladfisk og torsk.

Surfcasting er blot fiskeri på distancen, ofte ude på det dybe vand mellem revlerne. Det åbner mulighed for at fange stort set alle de forskellige arter, der færdes langs vores kyster.

Du vil kunne fiske under vind- og vejrforhold, hvor alle andre er gået hjem; i selv den hårdeste kuling og stærkeste brænding - og stadig fange fisk.

 

Denne form for fiskeri har vi primært fået fra Irland og de britiske øer, hvor det er almindeligt benyttet; nu dyrkes det også i andre lande på kontinentet.

 

Mange fra klubben har rejst med dette grej, fået store oplevelser, fangster af haj, rokke, havål, havkat og andre spændende arter.

 

Surfcasting foregår fra land på åbne kyster. Det er hyggefiskeri og det er socialt fiskeri. Man kan snakke med forbipasserende, der interesseret spørger til grej, teknik, fangster osv, mens stangen/stængerne står i deres trefod eller sandspyd og fisker helt af sig selv.

Man har tid til at snakke med makkeren længere nede ad kysten.

Man kan tage konen eller kæresten med på fisketur på dage med godt vejr. Det ville hun næppe, hvis det eneste så hun så af sin mand var hans ryg 40 meter ude i vandet.

 

De lange kast nås dels ved hjælp af stænger, der er bygget til at magte de store kastevægte og dels ved hjælp af en særlig kasteteknik, der lader og spænder stangen dybt før kastet afgives. Alle de forskellige typer af kast bygger på denne teknik.

De længste og de som samtlige rekorder sættes med er pendulkastet, hvor loddet kommer ud i en stor bane før kastet afgives; et uhyre kraftfuldt kast. Jo, fysikkens love holder skam. Vanskeligt at beskrive, vanskeligt at udføre.

Når begynderen har styr på grundkastet og kan sende sine velduftende orm og silde/makrelstrimler 110-130 meter ud i havet, vil den danske rekord målt under konkurrence på land, stadig ligge mere end 100 meter længere ude.

På kysten når de bedste kastere under optimale forhold op mod 170 meter ud i havet med en lille agn på et strømlinet forfang, clipset op, så den ikke slynges af under selv det mest kraftfulde kast, men ligger i læ af slipstrømmen og udløses, når loddet rammer vandet.

 

Stængerne er to-tredelte i kulfiber, oftest 12 - 15 fod, kastevægt 100 – 250 gr.

Både fastspole- og multihjul benyttes, begge har fordele og ulemper.

Nogle benytter fastspolehjul til fiskeri pga den nemme håndtering og høje indspinningshastighed.

Mange benytter multihjul til både fiskeri og casting; især ved tungere vægte trækker multihjulet fra.

 

De hjul man anvender til spinnefiskeri rummer sjældent line nok.

 En tommelfingerregel siger at omkring 250 meter af den linedimension man fisker med under de givne omstændigheder er tilstrækkeligt til danske forhold.

 

Lodderne/kastevægtene man bruger er typisk på 100-200 gram igen afhængig af forholdene.

Hård vind ind på kysten, stærk strøm og agn med stor fylde og modstand gennem luften kræver tungere vægte.

 

Bogen “Surfcasting” skrevet af Bue Poulsen er den eneste bog om emnet på dansk. Den er velskrevet og indeholder alt, der er værd at vide om surfcasting.

Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan muligvis findes antikvarisk, alternativt lånes på biblioteket.

Er der spørgsmål man ikke får svar på her eller på vores hjemmeside, har man måske ikke brug for at vide det.

 

Vi ved alle, at to drenge kan ikke samle en sten op uden at se, hvem der kaster længst, således også her.

Der findes en disciplin kaldet Casting og udøves af mange som en selvstændig gren af sporten, hvor der holdes egentlige kastekonkurrencer.

Man kaster med kun et lod på en afgrænset bane på land, og kastet bliver opmålt nøjagtigt med laserinstrument.

Verdensrekorden 2024 er på 281 meter, den danske lyder på 232 meter. Tankevækkende..

 

I Dansk Surfcastingklub findes klub 200+. En eksklusiv lille klub for medlemmer, der har kastet over 200 meter.

Mange har søgt optagelse gennem årene, men nej, du må træne mere.

 

Stængerne der bruges både til fiskeri og casting skal passe til éns stil og kasteteknik. Det er som med en langbue; kan man ikke spænde den, kan man ikke kaste med den, i det mindste ikke udnytte den fuldt ud.

  

Første gang man står med en surfcastingstang i hænderne, vil den virke uvant tung og klodset med sit stive bundstykke, umulig at kaste med. Men rigget på kysten eller kastebanen lever den og virker let og spændstig. De vældige kræfter og suget i arme og krop, når loddet kommer ud i sin store bane og spænder stangen dybt, i forening med lyden af multihjulets høje omdrejninger, er stærkt vanedannende. Man vil have mere.  

 

Ivar