Strandkrabbe (Carcinus maenas) er i danske sammenhænge en ukendt agn. Men i England regnes den for den aller bedste agn af alle. De fleste, der har fanget torsk, har formentlig på et tidspunkt oplevet, at torsken var fyldt med krabber i maven, eller måske lige frem at stadig levende krabber kravlede ud af munden af torsken. Og det er helt givet – torsken er vild med dem. Men det er ikke kun torsken, der æder dem. Større fladfisk elsker dem også.

Krabber vokser ved at skille sig af med den gamle skal, hvorefter et nyt vokser frem indenunder. Derved kommer der en periode i krabbens liv, hvor den har et meget blødt skjold. Det tager noget tid for det nye skjold at blive hårdt. I den periode kaldes krabben for en peeler. Men mener, at krabben i dette stadie udsender et særligt stof, som gør fisk helt vanvittige. Man har iagttaget, hvordan torsk bliver helt tossede i jagten på peelerkrabber, der gemmer sig under sten og andet.

Mindre krabber skifter skal flere gange om året. Kønsmodne krabber kun en gang om året. De peeler dog ikke i vinterhalvåret, hvor temperaturen er for lav. Det er helt essentielt at krabben er i peelerstadiet. De hårde krabber dur ikke som agn. Man kan se på krabben om den er i peelerstadiet ved at se på rygskjoldet, hvor det slutter på bagkroppen. Har skjoldet løftet sig en lille smule, er krabben i peelerstadiet. Man kan også forsøge at løsne det yderste led af et ben. Kan man trække dette led af samtidig med, at der findes et nyt ben inden under, er krabben i peelerstadiet.

Indsamlede krabber kan opbevares i køleskabet i op til en måned i en fladbundet beholder med låg og lufthuller. En gang om dagen skal krabberne have lidt at drikke. Så skal krabberne flyttes til en spand eller lignende med frisk havvand. Lad krabberne stå i en time, og flyt dem så tilbage i beholderen i køleskabet. Hver enkelt krabbe undersøges og det vurderes, hvor langt krabben er i peelerstadiet. Er det lige op over, er det enten med at komme ud og fiske med sin topagn, eller ”pille” den og fryse den.

Hvad enten man bruger den på en fisketur eller piller den til fryseren, skal alle hårde dele fjernes. Start med at fjerne ben og rygskjold. Fjern derefter skallen på undersiden og siden. Få også de hårde munddele og øjnene væk. Til sidst fjernes gællerne, der sidder lidt inde i krabben på siderne. At fjerne gællerne er af en eller anden grund vigtigt. Man har iagttaget fisk, der spytter gællerne ud, hvis de kan komme afsted med det. Når krabben er pillet kan den deles i halve på langs eller kvarte, hvis det er en stor krabbe. Kødet bindes forsigtigt på med tynd elastiktråd. Til fryseren pakker man den nu helt pillede krabbe ind i køkkenfilm og fryser krabberne enkeltvis.

Man kan enten selv fange sine krabber eller en sjælden gang købe dem i større dagligvareforretninger. Det viser sig, at franskmændene spiser peelerkrabber i friteret stand. Men dem du fanger med en klemme og lidt muslingekød, kan have noget tid til peelerstadiet. Ofte er det bedre at gå og vende sten og søge i andre gemmesteder på kysten og i havnene. En peelerkrabbe gemmer sig, mens den skifter skjold for ikke at blive ædt af rovfisk.

Peelerkrabbe er genialt til alle former for fladfisk, men også ål og bars elsker dem. Til disse fisk er halve eller kvarte stykker rigeligt. Torsk og alle torskefisk kan godt lide lidt større agn, så her kan du med fordel buge en hel krabbe. Den skal stadig deles i to, men de to halvdele bindes sammen igen på hver sin side af krogen.