Makrel (Scomber scombrus) kender alle fra enten fiskehandleren eller fra egen fangst i højsommeren. Det er en glimrende spisefisk, men også en glimrende agn. Mange større rovfisk følger efter makrellen, når den invaderer vore kyster om sommeren. Lige som sild inderholder makrellen en del olie. Det er en såkaldt fed fisk, og fedt giver smag og i vores henseende effektive duftstoffer. Modsat silden er kødet mere fast og skindet mere sejt. Dermed er makrellen lidt nemmere at få til at sidde fast på krogen. Benytter man agnelastik betyder det dog mindre.

Da det ofte er varmt, når man fisker makrel, er det vigtigt, at fisken holdes kold efter fangst. Kødet bliver meget hurtigt fordærvet og derved ubrugeligt som agn eller menneskeføde for den sags skyld. Sørg for at have medbragt en frysetaske med fryseelementer. Vend dig til tanken: om sommeren tager man kolde øl med ud og kolde makreller med hjem. To slag med et smæk! Makrellen holdes nemmest kold, hvis den fileteres med det samme. Mindre stykker holdes bedre kolde end en hel fisk. Men gem endelig hoved og indvolde til eventuel rubby-dubby eller feederbrug. Har man været omhyggelig med makrellerne (og har konen ikke købt ind, når man kom fra fisketur), kan man jo altid glæde familien med den makrel, der ellers skulle have været agn.

Makrel skåret eller klippet i små strimler er godt til ising, hvilling og knurhane. Større strimler giver torsk og større hvilling. Man kan også skære makrellen i ekstra lange strimler og fiske aktivt som med død tobis. Det er godt til slethvarre og pighvarre samt hvis man skulle være så heldig at støde på en rokke.