|
|
Sild (Clupea harengus) er efter orm, den mest almindelige agn – og med god grund. Alle kender den, og den behøver næppe nærmere præsentation. Den er nem at fange selv, og billig at indkøbe. Med sild er det helt klart – des friskere des bedre agn. Silden bliver hurtigt udvandet og mister sine egenskaber som agn. Frossen sild kan absolut bruges, men vær omhyggelig med opbevaringen indtil frysningen, og frys dem enkeltvis og gerne i fileter.
Som makrel er silden en fed fisk, der nemt fordærver. Kvaliteten afhænger af, hvor hurtigt fisken bliver frosset ned efter fangsten. Des længere tid, der går, des mere blødt og løst bliver kødet. Dermed bliver silden (og andre fede fisk) svær at skære ud og få til at tage sig godt ud på krogen. Når du køber hel sild hos fiskehandleren, så se efter blodudtrækninger i øjne og gæller. Har silden det, er den ikke meget værd som agn. Sildefileter fra supermarkedets frysedisk er som regel for udvandende (så de ikke smager for meget af fisk), og er ikke sammenlignelige kvalitetsmæssigt med friske sild. De kan dog bruges i en snæver vending.
Små stykker af sild er effektivt til næsten alle fisk i havet. Knurhane, ålekvabbe, ising, skrubbe, rødspætte, alle torskefisk, ørred, bars, vil alle kunne fanges med sild. Sild kan fiskes både med bundtackler og med flåd. Lange strimler kan fiskes aktivt efter slethvarre og pighvarre, eller med flåd af en eller anden art efter ørred, makrel og hornfisk. Store sildefileter bruges efter store torsk. Sild er også effektivt som afsluttende agn på kroge agnet med orm. Særligt ising og hvilling kan ikke stå for dette. |