|
|
Tobis (Ammodytes tobianus) er en lille aflang fisk med et helt specielt liv. Den lever store dele af sit liv nedgravet i sand. Særligt om natten kommer de frem og svømmer omkring i store stimer. Den almindelige kysttobis bliver omkring 20 cm lang. Den har et meget højt olieindhold, og fiskes derfor som industrifisk til blandt andet fiskeolieproduktion. Den er nedgravet på dybere vand hele vinteren, men kommer frem i april og forsvinder først igen i oktober/november. Nogen gyder i foråret andre i efteråret.
Tobis kan fanges enten med tobisnet eller med små kroge agnet med små makrelstykker. Alternativt kan de fiskes med en flue trukket efter en pirk eller blink. De kan opbevares i en spand på fiskepladsen, men kræver frisk, køligt og iltet vand. En luftpumpe er en god investering.
Frosne tobiser kan være rigtig gode. Nogen gange bedre end friske men døde tobiser. Levende tobiser er svære at slå. Men frosne tobiser kan også være problematiske. Det store olieindhold betyder, at fisken bliver harsk, selvom den fryses. Man siger den gasser! Hvis det sker, bliver kødet løst og gulligt, og lugter ganske forfærdeligt. Det har vist sig at være næsten ubrugeligt til fiskeri i dette tilfælde. Man kan teste tobiser, der været frosne ved simpelthen at bukke dem i et U. Knækker de, er de ikke meget værd. Det kan dog lade sig gøre at fryse dem, så de bevarer deres fremragende egenskaber som agn.
Enten kan man sprøjte dem med den slags kuldespray, man benytter til fejlsøgning i elektronikbranchen, inden de fryses enkeltvis, eller man kan have en solid metalplade af for eksempel aluminium (et fad, eller balje) liggende i fryseren. Herpå lægges de helt friske tobiser enkeltvis, hvorefter de fryses i en fart. De kan nu kunne holde sig i op til et par måneder i fryseren.
Som agn er de især gode til ising og hvilling, når de flækkes og skæres ud i små bidder. Skåret på den måde egner tobis sig også som afsluttende agn på kroge agnet med orm eller musling. Det vil som regel give de lidt større hvillinger. Til bars, ørred, slethvarre, pighvarre er der ikke noget der slår en levende tobis. På små tobiser skal krogen sidde i nærheden af hovedet, da tobisen altid sluges med hovedet først, og små tobiser kan bruges til fiskeri efter næsten alle arter. Skrubber og ising er særdeles glade for små tobiser. Større tobiser kan eventuelt monteres på et dobbelt krogsæt (pennelrig). En død tobis kan også bruges. Men effektiviteten stiger mærkbart, hvis tobis fiskes aktivt. Det vil sige spinnes ind over bunden. Skal der kastes langt, hjælper lidt tynd agnelastik. Et lille trick til aktivt fiskeri er at flække tobisen på langs og fjerne rygsøjlen. Det giver den endnu mere liv, og duftstofferne kommer hurtigere i kontakt med rovfiskene. |