Flapperriggen er det mest benyttede forfang til surfcasting. Det er enkelt og giver en god agnpræsentation, hvilket er alfa og omega, når du vil fange fisk i havet.
Stykliste:
1 stor swivel størrelse 6 – 80 lb
4 kobber stop
2 små swivler størrelse 10 – 40 lb
4 små perler
2 kroge
1 easy link til loddet
2 sequins
25 cm powergum
1 m "hukommelsesfri" line til hovedline min. 60 lb
1,2 m "hukommelsesfri" line til krogliner 20 lb
Byggevejledning:
Tag hovedlinen, bind et easy link i den ene ende med en god knude som f.eks. grinner. Træk delene på i følgende rækkefølge som var det perler på en snor: kobberstop – perle – lille swivel – perle – kobberstop – kobberstop – perle – lille swivel – perle – kobberstop. Afslut ved at binde en stor swivel i den anden ende. Klip 40 cm af den tynde og gennemsigtige line. Bind en krog i den ene ende med en god knude (grinner) og træk en sequins på linen. Bind kroglinen i en af de små swivler. Lav en stopknude med power gum på kroglinen lige over sequinsen. Gentag dette for den anden krogline. Klem nu kobberstopperne, således at kroglinerne sidder cirka 25 cm fra enderne.
Tip:
Erstat sequins med flydeperle eller eventuelt raslende perle på den ene krog. Er det flydeperler, der fanger fiskene på selve dagen, monteres alle krogliner med flydeperler.
Retur til hovedside
|