Frosne stænger, fandens hjulfod og den forkerte suppe.
En beretning fra det Nordjyske.
Robert har i længere tid fortalt mig vidt og bred om torskens transportbånd – springflod. Man skal fiske tre dage efter fuld/nymåne, så kommer den højeste tidevandsforskel og med den torsken.
Man kan på farvandsvæsenets hjemmeside http://ifm.frv.dk under sejladsinformation se tidevandsforskellen et år frem. Der er ikke taget højde for vind eller strøm. Det gør det let at se, hvornår man skal søge fri fra arbejde. Jeg vil hellere fiske færre gange, og så få mere ud af det.
Der havde været nymåne søndag den 11. januar, så onsdag den 14. skulle Robert og jeg ud at fiske efter torsk. Jeg havde dagen inden håbet på at kunne grave sandorm, men tidevandet trak sig ikke nok tilbage.
Da jeg ude på kysten riggede til, brækkede en del af hjulfoden af min Daiwa 20 SHV-X. FANDENS hjulfod – hvorfor har Daiwa lavet den i grafit?
Det var ikke lige den start på en fisketur, som jeg havde håbet på.
Jeg gravede reserve hjulet frem fra grejkassen og havde rigget til klokken 13. Robert var forsinket, da han ville prøve, om han kunne grave sandorm. Heller ikke han havde heldet med sig, da der var for høj vandstand.
Jeg havde bevæbnet mig med hele brisling, som blev agnet op på et pennel pullyrig og sendt i retning mod Skotland.
Inden jeg havde fået helt styr på min lille ”lejr”, var der en stang, som ikke ville stå stille i stativet. Den dansede så meget, at selv Joachim B. Olsen ikke kunne være med på en god aften. Jeg tog stangen og rullede hårdt ind, indtil jeg kunne mærke torskens vægt, og så gav jeg modhug. Det blev torskens træk i linen ikke mindre af – jeg pumpede ind på den lille Ambassadeur 6500 og bandede Daiwa langt væk. Her havde man brug for et større hjul med et ordentlig udveksling. Hmm fandens hjulfod.
Nu styrtede torsken ind imod mig, så jeg slet ikke kunne følge med på håndtaget. Jeg spinnede ind, så jeg lignede en der snart fik krampe i armen. Nu var torsken inde i brændingen og ville ikke længere – den stod tungt. Da der kom en større bølge, pressede jeg torsken med ind på det tørre.
Hvor var den 14 kilos torsk, som jeg havde fightet? Torsken var 44 cm og tyk som julemanden efter frokost. Torsken brækkede tobis og brisling op. ”Nå det er det du spiser” Den fik et gok i nøden, og så bandede jeg knap så meget over hjulfoden.
Et tysk par kom ned for at se torsken, og spurgte om de måtte fiske ved siden af mig. Det måtte de selvfølgelig, og de fik lidt hjælp til at komme i gang. De fiskede med tobis, men deres grej var ikke gearet til kystfiskeri – så de måtte gå tomhændet hjem.
Så var er igen en dansende Joachim i stativet. Denne torsk var 37 cm. Ikke en størrelse som er noget at prale med, men en torsk er en torsk.
Lidt senere kom Robert. Han var lidt træt af, at det tyske par havde taget den plads, som han plejede at have. Men han fik travlt med at rigge hans grej til, da han så at der var torsk nær kysten.
Robert fiskede med muslinger og sild på pennel pullyrig. Inden længe havde han den første torsk. Da det blev mørkt havde han fanget to, men jeg havde ikke kunnet kroge de torsk, som havde hugget på mine rig.
Det var ved at udvikle sig til en uofficiel landskamp mellem Danmark og Irland. Robert tilbød mig nogle af hans muslinger, men jeg ville se hvor godt et agn brisling var. Robert havde ikke set nogen fange torsk på brisling før, men det så ud til at virke.
Torskene blev ved med at drille os, men Robert fik en lige inden højvande klokken 18.
Det var blevet koldt, og det tyske par havde fortrukket sig. De havde efterladt en fuglerede af nylon på strande – fandens svineri.
Der var kommet is på stængerne, og Roberts ene stang smuttede fra ham under et pendulkast. Det ville jeg godt have set - men mørket havde sænket sig sammen med temperaturen. Jeg havde lånt min kærestes trangia, så nu skulle duellanterne have gullasch at varme sig på – men jeg havde været for ivrig med at komme ud af døren, så jeg havde taget den forkerte suppe. Nu mangle vi bare kød og melboller. Det var nu godt med noget at varme sig på.
Klokken otte fik jeg den sidste torsk på 43 cm. Den fightede som et ”monster”.
Da vi pakkede sammen klokken halv elleve stod der 3-3. Roberts største torsk var 45 cm. Ikke de store fisk, men de får mig ud i kulden til frosne stænger, fandens hjulfod og den forkerte suppe.
Med venlig hilsen
Bue
