April torsk i tågen. af bue Poulsen
Den seneste måned, var fritiden gået med kastetræning og lidt havørred fiskeri. Det er altid rart at have lidt frisk fisk i fryseren. Kystens andre fisk er jo ikke i topform efter gydningen.
Men at fange havørreder får ikke min puls op — jeg har indset, at jeg er surfcaster.
Jeg ringede til Robert, for at høre om rødspætterne var kommet ind. Det var de ikke, men det var torsken — Robert havde i starten af uge 17 fanget 15 torsk på en nat, 14 af dem over 45 centimeter, med den største på 55. Maveindholdet i torskene var en blanding af småsild, fladfisk, krabber og tobis. Så kom jeg op på dubberne og vi fik hurtigt planlagt en tur torsdag den 23. april. Højvande var ifølge tabellen fredag morgen klokken 03.11.
Jeg så at min tobisbeholdning i fryseren var sparsom, så torsdag jeg tog ud og gravede sandorm. Efter en times tid havde jeg godt 70 orm — der skal meget agn til, at lokke torsken til taklerne.
Byvejr på DMI’s hjemmeside viste, at der skulle blæse en let til jævn vind fra skiftende retninger og at temperaturen skulle falde til 5°c. Så blev det da ikke frostgrader ligesom vores sidste tur efter torsk.
Torsdag aften mødtes jeg med Robert på kysten ved 21 tiden. Havet var roligt og vandet klart, og der var næsten ingen strøm.
Jeg riggede to stænger til med knæklys, 175 grams lodder og pennel-pullyrig. Der blev agnet op med mindst tre store sandorm og en halv tobis.
Robert brugte et rig magen til min, men agnede op med sild og sandorm.
Der var stille den første time, og Robert fortalte at han mistede en tre kilos fisk i brændingen sidste gang — det lovede godt, tænkte jeg.
Så var der bud efter Roberts agn, og inden længe lå den første torsk oppe på stranden. Da vi stod og beundrede det tykke dyr, bemærkede jeg ud af øjenkrogen, at den ene af mine stængers top, blev trukket kraftigt nedad adskillige gange. Jeg lod torsken få tid til at kroge sig selv, troede jeg. For da jeg gav modhug var der ikke nogen torsk. Ved et nærmere eftersyn af krogene, kunne jeg se, at de trængte til at blive slebet spidse. Jeg havde haft for travle med at få agnen i vandet. Nu havde mit dovenskab sandsynlig vis kostet mig en torsk. Krogene blev slebet, så selv en plastikkirurg ville kunne bruge krogene til at sy med. Der blev agnet godt op igen og kastet ud.
Jeg gik og små bandede over mig selv, mens Robert landede endnu en fin torsk — havde jeg dog bare slebet de kroge.
Så var der endelig bud efter mine kroge igen. Jeg ventede indtil torsken igen trak i linen, så rullede jeg hårdt ind, da jeg tydelig kunne mærke torskens vægt i linen gjorde jeg modhug. Den lille fyr kæmpede bravt, og man kunne godt mærke at de kæmpede bedre nu end om vinteren. Vel oppe på stranden viste det sig at den lille fyr var for lille, så den blev genudsat. Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var, at det blev nattens eneste undermåler.
Der blev agnet op igen og kastet ud. Inden længe huggede en torsk igen. Den var stærkere, meget stærkere og da jeg pumpede den ind stoppede den op lige uden for brændingen. Den ville ikke længere ind, men efter et stykke tid, blev trækket for stort for den og den gled op på stranden. Den var god nok, 47 centimeter smuk kysttorsk, som var tromle tyk af krabber og andet godt fra havet.
At fange torsk fra kysten er meget sjovere end fra en båd, for torsken kæmper bedre, da den ikke bliver syg af trykforskellen. Nogle gange følger de med ind i et så højt tempo, at man tror at man har mistet dem, men pludselig stopper de op, og vil ikke længere — de er sjove de torsk. Det er også dejligt at mærke surfstængerne bøje godt ned i klingen.
Robert havde erhvervet sig nogle kraftige stænger af mærket Sonik. De havde et kastevindue fra 112 til 196 gram og var 14 fod lange. De var som bygget til torskefiskeri, for de var så stive, at de kunne holde torsken over bunden.
Jeg havde også flottet mig i vinterens løb og købt en Penn International TRQ 100. Den kaster ikke helt så langt som Penns 525 serie, men den er robust lavet og har et fantastisk godt line indtag. Fyldt op med 0,40 millimeter line, er det et godt våben til kystens stærke torsk.
Inden længe kom der flere torsk ind over brændingen. Robert havde nu fire fine torsk og jeg to. Efter midnat blev der stille, tåget og koldt — så var det tid til varm gullasch. Da gullaschen var spist havde vi det lidt bedre. Herefter blev der stille og tågen blev tættere. På et tidspunkt så jeg, at der er is på min fiskekasse, 5° varme var der vist ikke mere.
De næste tre timer var der ingen torsk, så der blev drukket kaffe og snakket. Ved tretiden fangede Robert igen en torsk og lige efter fik jeg en mere. Det lunede at der igen var torsk i farvandet. Så blev der fisket koncentreret igen og det gav pote. Jeg fangede i alt fire gode torsk og Robert havde fanget seks gode torsk, da jeg pakkede sammen mens solen stod op.
Det var en dejlig oplevelse, at der stadig kan fanges torsk i ordentlige mængder, og at det ikke bare er noget som hørte fortiden til.
Masser af fiske hilsener
Bue
