Surfcasting DM 2013
Weekenden d. 27-28-29. september 2013.
I år afholdes det officielle danske mesterskab i surfcasting af Danmarks Sportsfiskerforbunds Surfcastingsektion, i samarbejde med Dansk Surfcastingklub den 27. til 29. september på Falster. Det er et åbent arrangement, så alle kan deltage.
Danmarksmesterskabet består af en fiskekonkurrence (bund mede) om lørdagen, på stranden ved Pomlenakke i Bønnet Skov syd for Hesnæs, og en kastekonkurrence om søndagen. Den individuelle Danmarks mester kåres i hver konkurrence. Derudover er der en kombineret vinder – den som klarer sig bedst i begge konkurrencer.
Arrangementet har base på Falsters Familiecamping i Bregninge, hvor der er forudbestilt hytter til arrangementet, fra fredag eftermiddag til søndag. Der kan bestilles overnatning, aftensmad lørdag og morgenmad + smør selv madpakker til lørdag og søndag.
Deltagergebyret er 220 kroner per person, og som sædvanlig kan der bestilles agn, leveret af Kott Fritid i Hvidesande.
Der må maksimalt fiskes med to stænger, med maksimum to kroge på hver. I kastekonkurrencen kan der frit vælges mellem 100, 125, 150 eller 175 grams lodder, som udleveres. Line regler skal overholdes.
Der vil være pokaler eller medaljer til de tre første i hver konkurrence. Der vil derudover være præmier til minimum de tre første i alle konkurrencer.
Tilmeld jer hurtigst muligt, da vi så kan sikre at der bliver overnatning til alle.
Tilmelding senest Torsdag den 12. september 2013, og pengene skal være på oplyst konto nummer på bestillingssedlen senest fredag den 13. september 2012.
Hvis du ikke selv kan downloade tilmeldings skema her, kan du få det tilsendt ved henvendelse til ovenstående.
Program:
Fredag 27/9:
Fra klokken 16:00 ankomst og indkvartering.
Klokken 20:00 Dansk Surfcasting Klub afholder generalforsamling
Lørdag 28/9:
0730Morgenmad + smør selv madpakke
0900 Plads trækning og udlevering af agn, samt eventuel bestilt madpakke
0930 Afgang fra campingpladsen
1100 Start fiskeri 1. halvleg
1415 Pladsskifte
1445 Start fiskeri 2. halvleg
1800 Slut fiskeri og afrigning af grej
2000 Aftensmad på Campingpladsen, med efterfølgende præmie uddeling for dagens konkurrence
Søndag 29/9:
0730 Morgenmad + smør selv madpakke
Derefter rengøring af hytter, og udtjekning fra campingpladsen
0930 Afgang til kastebane, Hvor vides ikke endnu
Cirka klokken 15.30, afslutning med præmieuddeling i kast og kombineret
(Det vil foregå ude på kastemarken, men skulle det være dårligt vejr, kan vi komme tilbage til
campingpladsen.)
Forbehold for ændringer.