Hjem |  Forum |  Kalender

I år var Specimen Cup henlagt til Gjerrild på Djursland, hvor vi indkvarteret i Randers Sportsfiskerforenings hus, som ligger smukt lige på stranden, hvor fiskeriet skulle foregå. Dette var den 11. gang vi afholdt cuppen siden den officielt blev indført.

 

11 deltagere mødtes her fredag d. 7/6 sidst på eftermiddagen. Bent Andersens makker havde måttet melde afbud, således at han blev solohold - 6 hold i alt. Bent havde også slået begivenheden sammen med en lille ferie med hustruen, så de boede på en nærliggende campingplads. 10 overnattende i dette fine hus med plads til 20.

 

      

Dejlig fiskehytte og langbord.

 

Vejrudsigten var strålende, forhåbningerne synligt målbare og humøret højt. Der blev indtaget mad ved langbordet udendørs, og skyllet ned med god rødvin og godt øl. Til dessert var der smagsprøver i rigt mål på god rom og whisky. Og fuldstændig i tråd med god klubskik var vi ikke enige om noget som helst, udover at de våde varer smagte godt. Og ligeledes som det plejer blev det sent før den næstsidste måtte lempe den sidste til køjs med et vist besvær. Og er man nysgerrig efter hvem og hvordan, vil jeg lade det være op til de ærede læsere og deres eventuelle nysgerrighed at opklare hvem og hvordan. Duk fx. op til næste år og oplev det på nærmeste hold. Der var ingen slagsmål og uterligheder af anden underlødig karakter. Kun snak bla. om sprut og kvinder, som det skal gøres, når som at der ikke er kvinder til stede.

 

Lørdag mellem 8 og 9 blev der indtaget fælles morgenmad, og det lykkedes at få kogt æg efter at have stykket 2 kr. mønter sammen til at få strøm på kogeapperaturet i et af de 3 køkkener.

 

0915 var der instruks ved formanden, pladstrækning og afgang til stranden for at begynde fiskeri 1030.

 

Afgang

 

     

 

Der blæste en god vind fra nord langs stranden. Sidevind fra venstre. Og sammen med stigende vandstand frem mod kl 12 gav det lidt strøm og en del grivende fedtemøg de første par timer. Men i det store hele var det meget fine forhold, og solen velsignede os hele dagen kun forstyrret af lidt drivende skyer.

 

     

 

                              

 

Fisk var der, og der blev hurtigt halet ind. Mest ising og fjæsing (det bæst). Mange små. Men også skrubber og hornfisk. Endvidere blev der over mål også fanget en rødspætte og en pighvar. Under mål kom der en sej og en ålekvabbe. Kl. 1630 var der spisepause og pladsbytte frem til kl. 18 hvor 2. halvleg begyndte.

 

                                        

 

Gang i grillen - værdig halvlegspause.

 

                                         

     Nogen venter                                                                  Og nogen smører madpakke.

 

 

I 2. del var fiskeriet lidt mere stille. Stadig mange små isinger og fjæsinger. De øvrige arter var vanskeligere at få fat i, og det lykkedes fx. ikke for noget hold at få 3 skrubber. Kuriositeten her var en lillebitte torsk.

 

     

Lidt stemning fra 2. del - og et forfang der sidder i stenene må bjærges.

 

Alt i alt dog fint fiskeri, og alle havde fisk med hjem til spisebordet. Kl. 24 var det slut og der blev pakket sammen og målt. Spændende, men resultatet måtte vente til næste morgen. Alle var godt trætte, og det blev bare på hovedet i seng. Ingen festivitas her, og mon nogen orkede at tænke på koner, kærester eller friller?

 

Vi afsluttede med fælles morgenmad, præmieoverrækkelse og rengøring af huset. Sidst på formiddagen var det så hjemad.

 

Konkurrenceresultat:

 

 

Placering Hold Point 1. del Point 2. del Samlet
         
1 Posten og Thor 771 695 1466
         
2 Per og Rene 821 539 1360
         
3 Henning og Peter W 710 545 1255
         
4 John og Palle 501 339 840
         
5 Arne og Torben 498 265 763
         
6 Bent 472 258 730

 

Præmierne studeres før overrækkelse. Det er godt at deltage ............. meeen ..............

 

                                

Alle deltagere                                                           og de tre førstplacerede hold.

 

 Tak for en skøn weekend til alle der deltog. Og et kip med flaget til Per som primus motor i et velsmurt arrangement.