Hjem |  Forum |  Kalender

 I år mødtes 15 glade surfere fredag den 27. september på Falsters Familiecamping i Brejninge. Det var blevet tid til generalforsamling i klubben og årets store begivenhed - DM. For nogle år siden blev DM afholdt på Lolland uden den store fiskemæssige succes, og nu skulle disse østlige sydhavsøer bevise deres værd. 

Imponerende at mange havde taget turen så langt fra for at deltage. Længstrejsende deltager Stig, kom helt fra Skagen. Og "Team Nordjylland var igen stærkt repræsenteret. Vi, der ikke har haft ligeså langt, takker for udvist kammeratskab.

Generalforsamlingen skulle begynde kl. 20 og alle var klar i god tid. Der var både tid til mad og hygge inden. Som I kan se på billederne herunder, var det en smuk aften, det til fulde levede op til vejrudsigten for lørdag. Så smuk at Kristian havde valgt at medbringe sit eget soveværelse og stille det op udendørs. Smuk efterårsnat = bitterligt koldt - er det ikke rigtigt Kristian? Andre valgte at benytte sig af de allerede etablerede soveværelser. Campingpladsen rådede over et fint fællesrum til vores møder og spisning.

                    

                                

 

Vi havde en god og aktiv dialog til generalforsamlingen. Alt forløb i bedste stemning. Referat kan ses andet sted på hjemmesiden.

 

 

 Lørdag morgen kl 08 var der morgenmad i fællesrummet, trækning af pladsnumre og udlevering af bestilt agn. Derefter kørte vi til fiskepladsen, som var mellem Hesnæs Havn og Pomlenakke. Vejret af det smukkeste man kan tænke - indian summer - stort set ingen vind, og smukt på stranden med klint og skov i ryggen.

    Og der blev gået til stålet   

 

 Selvom ormene var fine og blev kunstfærdigt anvendt. Sild og tobis blev også prøvet,

 

         

 

hjalp det ikke meget. Der var bare ingen fisk på jagt efter vores agn. Spanden rummede alt muligt andet skrammel, og herreselskabet ventede så tålmodigt.

           

 

Bent Andersen fangede disse to skrubber i første halvleg, og i anden halvleg fangede Ivar en skrubbe fra samme plads. Det indbragte hhv. 1. og 2. pladsen i fiskekonkurrencen.

Enkelte undermålere kom også på land. Blandt andet denne lille ørred som Jim fangede og forsigtigt genudsatte. Jeg vil lige indskyde at Tage havde afprøvet pladsen for ørred fredag før generalforsamlingen og fanget en på 45 cm.

          

 

 Kl. 18 sluttede det efter en fiskemæssigt meget skuffende dag, og vi kunne køre de 5 km. tilbage til campingpladsen for at spise aftensmaden, uden at det var nødvendigt med den helt store rengøring for fiskeaffald hvis det bedste skal nævnes. Vi fik en udmærket menu med mange forskellige animalske produkter og et bredt udvalg af vegetabilske ditto. Maden afhentede Kristian og Ivar i Nykøbing F. sammen med vores gode ven Dirk fra Tyskland, som havde nogle stænger med at vise os, og som deltager i kast uden for konkurrence søndag. Heldigvis var humøret højt under middagen, og til stort bifald kunne vi hylde Bent som Danmarksmester og Ivar som vicemester i surffiskeri 2013.

         

 Også søndag begyndte med morgenmad, madpakketilberedning og pakning. Marken vi skulle kaste på lå kun 10 min. gang fra campingpladsen - dejligt bekvemt. En udmærket stubmark med meget korte stubbe. Desværre var der roer i havdelen af markens bredde, så vi måtte lægge banen med en frisk sidevind fra venstre. Men hva' det var jo ens forhold for alle, og der kunne ikke forventes nogen rekorder.

Teoretisk kunne den kombinerede konkurrence ende med Bent Andersen på en 1. plads og Ivar på en 3. plads - regn selv på det, hvis du er i tvivl kære læser. Men således gik det ikke. Ivar fik et rigtig fint kast smidt afsted, og passerede dermed Bent i kombinationskonkurrencen, da der var mere end en placeret imellem dem.

Godt at se at vores gamle kollega Kenneth fra Hedehusene havde fået lyst til at genoptage disciplinen. Vi glæder os til at se mere til dig fremover.

Dirk havde åbenbart fået en god kæp med sig fra Tyskland (En engelsk Zziplex :-). Han præsterede dagens længste kast. Ca. kl 14 var vi færdige og gik tilbage til campingpladsen for præmieoverrækkelse i den kombinerede konkurrence, afrigning af hytter og farvel og tak for denne gang.

         

         

Tillykke til vinderne - smilet klæder jer. Tak til surfsektionen i DSF for arbejde med præmier og arrangement Bue, Kristian og Arne som desværre ikke havde mulighed for at deltage i år. Tak til Ivar for det praktiske omkring camping og forplejning. Tak til Tage for udstyr og indsats til kastebane. Og endelig tak til alle deltagende for god ro og orden samt godt kammeratskab. Vi er mange der glæder os til at se jer vest for Storbælt til næste år.

Resultat i fiskekonkurrencen DM 2013  
Plads Navn antal fisk  Total fiskepoint        Placering

 

Bent Andersen

2

77

1

 

Ivar Andreasen

1

39

2

 

Kristian Ø Pedersen

0

0

15

 

Bue Poulsen

0

0

15

 

Peter W Nielsen

0

0

15

 

Per Højsgaard

0

0

15

 

John Christensen

0

0

15

 

Stig Pedersen

0

0

15

 

Torben Albrechtsen

0

0

15

 

Palle Mikkelsen

0

0

15

 

Tage  Nielsen

0

0

15

 

Jim Pedersen

0

0

15

 

Peter Ø Jensen

0

0

15

 

Rene Mortensen

0

0

15

 

Anders Post

0

0

15

Resultat i Kastekonkurrence DM 2013
  Navn 100 gr 125 gr 150 gr plac.

 

Dirk Christiansen

 

 

202

1

 

Bue Poulsen

 

 

198

2

 

Kristian Ø Pedersen

 

196

 

3

 

Tage Nielsen

 

 

184

4

 

Per Højsgaard

 

168

 

5

 

Anders Post

 

 

166

6

 

Ivar Andreasen

 

151

 

7

 

Peter W Nielsen

 

148

 

8

 

John Christensen

 

 

146

9

 

Peter Ø Jensen

 

146

 

9

 

Rene Mortensen

 

 

146

9

 

Kenneth

 

 

145

12

 

Jim Pedersen

 

142

 

13

 

Bent Andersen

 

 

140

14

 

Torben Albrechtsen

 

 

139

15

 

Palle Mikkelsen

 

118

 

16

 

Stig Pedersen

 

 

105

17

xxx = Personlig bedst

Resultat i kombineret DM 2013
  Fiske   Kast      
Navn oprindelig omplac oprindelig omplac Sum placering

Ivar Andreasen

2

 

7

6

8

1

Bent Andersen

1

 

14

12

13

2

Bue Poulsen

15

 

2

1

16

3

Kristian Ø Pedersen

15

 

3

2

17

4

Tage Nielsen

15

 

4

3

18

5

Per Højsgaard

15

 

5

4

19

6

Anders Post

15

 

6

5

20

7

Peter W Nielsen

15

 

8

7

22

8

John Christensen

15

 

9

8

23

9

Peter Ø Jensen

15

 

9

8

23

9

Rene Mortensen

15

 

9

8

23

9

Jim Pedersen

15

 

13

11

26

12

Torben Albrechtsen

15

 

15

13

28

13

Palle Mikkelsen

15

 

16

14

29

14

Stig Pedersen

15

 

17

15

30

15