Onsdag den 8. januar hen under aften ringede min telefon, ”Hej Stig, det er Bue, hvad skal du lave på fredag?” Jeg var nok klar over, hvorfor han ringede ­— der var dømt fiskeri fra stranden.  Da jeg flere gange havde reklameret for de mange fladfisk i mit ”hyttefad” ud for Grenen Camping, kunne jeg kun sige ja til invitationen fra Bue. Han havde været inde på en hjemmeside http://ifm.fcoo.dk/ med bølger, strøm og vejrforhold, her havde han fundet ud af, at netop fredag ville være den perfekte dag til kystfiskeri inden vinterens komme. Derfor aftalte vi at mødes ved bunkeren klokken 9.00.

Torsdag eftermiddag var jeg ude ved østhavnen for at se fiskeforholdene an. Bølgerne slog ind mod stranden, da vinden her kom fra sydøst med 15 meter per sekund. Vinden havde med andre ord kun et halvt døgn til at dreje om i nordvest, som hjemmesiden havde forudsagt. Kunne bølgerne mon nå at lægge sig inden fisketuren, så vi kunne få nogenlunde fiskevejr? Da jeg var lidt i tvivl, ringede jeg til Bue og foreslog at han også medbragte en kraftig spinnestang med fastspolehjul til hurtig indspinning. For hvis bølgehøjden ikke var faldet nok fredag morgen, kunne vi starte dagens fiskeri på ydermolen, her havde John Christensen og jeg tidligere haft et stabilt fiskeri efter fladfisk. Her var hurtig indspinning dog nødvendig, for at bringe takel og fisk ind over de undersøiske sten, der ligger ud for molen. Bue syntes ideen var god og vi afsluttede samtalen.

Fredag morgen klokken 0645 ringede mit vækkeur og så skulle der pakkes. En ordentlig balje kaffe blev sat over og da jeg pøser vand i hovedet, ser jeg overrasket ud af vinduet — hold da kæft ”morgenstund har guld i mund” Fuldstændig skyfri himmel, 1° frost, perfekt vejr til fiskeri.

Klokken 0900 møder jeg Bue ved bunkeren ”Godmorgen Stig — jeg har været nede på stranden, her har bølgerne lagt sig, så det må være her vi skal fiske i dag”. Som sagt så gjort. Vi klargjorde grejet, hvorefter Bue spurgte, hvem fisker hvor? Du kan tage mit ”Hyttefad”, så tager jeg det næste hul i mellem høfderne, svarede jeg. Kystsikringen på stedet, består af små høfder lidt ude i vandet, med cirka 100 meters mellem hver. Med grejerne på rygge og resten i hænderne bevægede vi os de 50 meter over klitten og ned til vores respektive fiskepladser. Vel fremme riggede jeg den ene stang til med et Paternoster tackel agnet med hjemmesaltede sandorm på krogene og et 150 grams ankerlod, som loppes ud. Herefter går jeg i gang med næste stang, der blev rigget til med et forlængede Paternoster tackel, som med et velplaceret Brighton kast blev sendt ud over bølgen blå. Da jeg ser hen til Bue, bemærker jeg at han har to stænger i gang — så er der gang i fiskeriet, mon der stadig er fladfisk herude —. I det samme ser jeg et lille ryk i min ene stang, hvis tackle har været i vandet små ti minutter. Hurtigt får jeg stangen ud af tripoden, her mærker jeg igen noget nappe, så jeg giver modhug og spoler mit takel ind. Jeg kan mærke at der er fisk på og vel inde afsløre bølgerne en dublé skrubber og så blev der piftet over til Bue. I de par år jeg har fisket med Bue, har han egentlig ikke fanget noget særligt, for som John Christensen plejer at sige ”Han kaster langt ud over, hvor fiskene er”. Jeg har gennem tiden bemærket, at han eksperimenterer meget med forskellige agn, i stedet for at bruge sandorm som os andre. Op til denne dag havde Bue dog gravet sandorm — se sådan begyndte eventyret på Grenen, for efter lidt tid så jeg Bue trække en flad op af vandet.

Jeg luntede hurtigt over for at gratulerer med den første. ”Første” sagde Bue, det er nummer to, hvortil jeg spurgte ”hvorfor piftede du ikke?”, ”jeg kan kun fløjte og da jeg prøvede at råbe dig op, hørte du mig ikke” undskyldte han.

   

Bue fiskede denne dag med to kraftige Bars stænger med 4 ounce lodder og hans dovne Robert rig (justerbare Paternoster tackler, med aftagelige krogliner), det er sjovere at fiske med så let grej, som forholdene tillader, proklamerer han.

 Efterhånden var solen kommet så højt op på himlen som årstiden tillader og med det kom varmen og flere fisk på land, både enkelte og dubléer. Varmen tillod os at trække af jakken og nyde den for årstiden varme og dejlige dag — man får jo også varmen af at fiske. På et tidspunkt, efter jeg havde udsat endnu en undermåler, var jeg igen over hos Bue. Da jeg så ned i hans spand, kunne jeg straks se, at jeg var håbløs bagud, selvom han også genudsatte mange flade.

Vi var blevet enige om at fiske til cirka klokken 1700, men da klokken var 1630 var min ormebeholdning sluppet op og jeg tømte min spand. Skuffet gik jeg over til Bue med mine fire fisk. Bue tømte så sin spand — ja der kom flere fisk end vand ud af spanden. Hans glade ansigt lyste noget op i landskabet under optællingen, han havde fanget 16 skrubber over mindstemålet og da han riggede den sidste stang af, afslørede taklet endnu en flad, den blev dog sat ud igen, da der ikke var meget kød på kræet.

 

Det der så var så synd for Bue, var turen hjem til Aalborg, for at rense de mange flade fra ”Pedersens Hyttefad”. Nu skal jeg have lært High swing pendul-kastet, for nogle gange er fiskene langt ude.

Stig Pedersen

Skagen