Kan vi blive enige om at det er en stor dejlig ting, at fange pighvarrer

Der er en vis prestige i, at fange pighvar og glæden holder hele vejen hjem til køkkenet. Og så gør det jo ikke noget at den smager smadder godt.

Hvor ville det være skønt hvis der var flere pighvarrer.

Kan det være en god ide, at øge bestanden af pighvarren i de danske farvande, ved hjælp af udsætninger i stor skala?

I tidens løb har der været foretaget udsætning af pighvarren på forskellige lokaliteter i Danmark. Genfangsterne viser at pighvarren er forholdsvis trofast til den lokalitet, hvor den bliver udsat. Pighvarrens begrænsede vandring handler mere, om vandring fra lavere vand mod dybere vand, end det handler om, at vandre til andre farvande. Denne trofasthed, gør at pighvarren er værd at satse på. Der har været en del forsøg med pighvarudsætninger, som bl.a. har været delvis finansieret af EU.

” Generelt må det konkluders at de udsatte pighvar klarede sig identisk med de vilde og at det ikke var muligt at identificerer nogen negativ effekt på den bestand der allerede var i området og, at der derfor er en potentiel mulighed for at bestandsophjælpe gennem udsætninger. ”

Således står der i en rapport udarbejdet af Claus Sparrevohn og Josianne Støttrup fra årene 1991 til 1997 om forsøg med pighvarudsætninger.
(  http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/publikationer%20pdf/07012004$128-03%20uds%C3%A6tninger%20af%20pighvar.pdf )

Lad os forestille os, den vilde tanke, at der udsættes millioner og atter millioner af pighvarrer overalt i de indre danske farvande. De indre danske farvande er, sammenlignet med andre internationale farvande, er et lille lokalt lavvandet farvand. Pighvarren har ikke behov for at forlade området, hverken på grund af jagten på føde eller at gyde. Der er derfor ingen grund til at frygte, at de udsatte pighvarrer stikker af til fremmede farvande.

Kan man tænke sig om der er nogle bagdele?

Kan man forestille sig at man bliver træt af at spise pighvar?
Det er næppe sandsynligt.

Kan man forestille sig at fangerglæden bliver mindre?
Muligvis, men den smager stadig godt.

Men hvad nu med biodiversiteten? Er der føde nok til de mange pighvarrer og æder de noget som andre fisk plejer at spise?

Det kan jeg ikke umiddelbart svare på. Her må fagkundskaben træde til. Men fakta er, at bestanden af torsk er reduceret meget kraftigt. Torsken er en rigtig grovæder, så der er en masse fødeemner, der ikke bliver spist. De fødeemner, kunne pighvarren passende tage sig af. Torsken vender nok aldrig tilbage til fordums tiders enorme mængder, når man tænker på den globale opvarmning, som der tales så meget om.

Pighvarren vil med garanti også æde løs af den forhadte sortmundet kutling. Denne inovasive fisk, findes nu i overvældende mængder i dele af de indre farvande. Væksten er så eksplosiv, at havbiologerne har slået alarm.

Hvor skal alle de mange millioner af udsætningsklare pighvarrer komme fra? Det sker naturligvis ikke fra den ene dag til den anden. Men allerede i dag findes opdrætsanlæg med erfaring i pighvar opdræt. Derudover forestiller jeg mig, at der opstilles opdrætsanlæg på landjorden rundtomkring i Danmark. På den måde kan man holde lokale pighvarrer-stammer adskilt, hvis der måtte være genetiske forskelle.

Allerede i dag udsætter man pighvar direkte fra en lille færge, hvor tankbilen med pighvar-yngel er ombord. På en måde kan man komme rundt i alle hjørner af Danmark med udsætningerne.

Hvordan får man fat i pighvarrogn til udklækning? Elektrofiskeri, som man bruger i åerne, er ikke en mulighed. Jeg forstiller mig i stedet, at der udloves en meget stor dusør, på indlevering af gydemodne og levende pighvarrer. En pighvarrer producerer rundt regnet en million æg pr. kilo egenvægt, så der er noget at tage af.

Hvordan skal alt dette finansieres? De nationale og regionale fordele er så store, at projektet skal på finansloven og at EU skal ind i billedet med regional støtte. Nabolandene til de indre danske farvande – Sverige og Tyskland, skal også inddrages, både som nydere og ydere.

Jeg synes ikke at man skal lade sig skræmme af, at projektet kan bliver så stort. Et sted skal man jo starte, så lad os komme i gang nu.

For at komme videre fra ide til virkelighed, skal vi have kompetente personer og myndigheder til at fange ideen. Det kan gøre på flere måder. Bl.a. ved af DU spreder ideen til dem du mener, har kompetence til at gå videre. Her tænker jeg på fx fagfolk, embedsmænd, politikere og journalister. Du har virkelig muligheden for at være med til at få gang i et historisk projekt.

Jim