Børn får gode oplevelser på Lystfiskeriets Dag
Søndag d. 25. maj 2014 går jagten ind på gode lystfiskeroplevelser i naturen for alle børn – tag dit barn eller barnebarn med og vær en del af det nærvær og de autentiske oplevelser lystfiskeriet byder på.
Dansk Surfcastingklub, Danmarks Sportsfiskerforbund, Rapala og Angry Birds vil gerne invitere alle forældre, bedsteforældre og børn med på oplevelsestur ved fiskevandet. Oplev glæden ved børnenes fordybelse og de gode autentiske oplevelser med og i naturen som lystfiskeriet byder på.
På dagen er der mulighed for at låne en Surfstang og få kyndig vejledning i kaste/fiske teknik, ligesom der vil stå en erfaren lystfisker parat til at hjælpe dig med at komme i gang. Der vil være demonstration af forfang, stænger hjul og alt andet grej der hører til i surfcasterens taske.
Arrangementet afholdes ved Ræbækvej Gjerrild Klint hvor det er muligt at fiske efter Alle gængse saltvands arter. Mød op mellem 10,00 og 17,00. få en spændende dag og fang mange gode oplevelser.
Gode oplevelser i fællesskab
Alle er velkomne på Lystfiskeriets Dag, og gode oplevelser fylder mest, hvis du deler dem med andre. Så tag du bare dit barns bedste ven, søskende, bedstemor eller bedstefar med – her kan alle være med.
Lystfiskeriets Dag afholdes i samarbejde med spiludvikleren ROVIO – Angry Birds TM og Rapala der har sponsoreret præmier og grej på dagen.
Lystfiskeriets Dag er et landsdækkende initiativ fra Danmarks Sportsfiskerforbund og de lokale sports- og lystfiskerforeninger, hvor alle under kyndig vejledning kan prøve kræfter med lystfiskeriets mange muligheder. Det sker søndag den 25. maj på en lang række arrangementer over hele landet.
Praktisk Info
Læs mere om arrangementet og Lystfiskeriets Dag på www.sportsfiskeren.dk/lystfiskerietsdag,
Billeder fra Fiskeri ved Gjerrild Klint.
Yderligere info:
Palle Mikkelsen
E-mail b.a@orumnet.dk
www.surfcastingklub.dk
Tlf. 26293217