Hjem |  Forum |  Kalender

         2015 - 2. GP ved Lyngbygaard ved Aarhus

 

Endnu engang fik vi afholdt 2. GP på en af Lyngbygaards marker. Vejret var godt, ingen regn, og overhovedet ingen vind. Banene var ellers lagt ud, så vi håbede på lidt medvind til middag, hvor vinden efter vejrudsigten skulle gå om i øst, men ak kun en lille bitte kortvarig luftning, ellers intet, og så var lufttrykket også højt;-)
Vi valgte som sædvanlig at tage 5 kast i hver runde, da vi kun var 7 deltagere. Det blev ikke til de lange kast. Men Anders viste alligevel format og satte dagens eneste personlige bedste med 175 gr. Kristian kom lige ud over 200 m. med både 150 og 125 gr. Flot under de forhold.
Det har været kutyme igennem de sidste par sæsoner at John enten har sat nye personlig bedste eller tangeret dem, og den her gang blev ingen undtagelse. Han præsterede 5 crack of i træk, med 150 gr. Det er simpelt hen aldrig set før, ikke engang Danny Moeskops kan være med her;-) Men John havde en fænomenal evne til at se hvor de landede, så alle blev let fundet.
Alt i alt en dejlig dag. Tak til alle deltagerne, hvor Kristian, Peter Ø og Jim havde taget turen fra Sjælland.
Arne 

 Resultater: Tryk her - åbner PDF i nyt vindue

 

       Deltagere