Hjem |  Forum |  Kalender
Lystfiskeriets dag d. 15 maj 2016 kl 10 - 16 Ræbækvej Gjerrild
 
Dansk Surfcastingklub afholder i år Lystfiskeriets dag søndag d.15 maj kl.10:00-16:00
Arrangementet foregår på stranden lige ud for P-plads på Ræbækvej Gjerrild 8500 Grenå
Klubben opfordrer medlemmerne til at møde op og deltage og fremvise deres grej, kasteteknik m.m.
Således at alle nysgerrige besøgende kan få indblik i hvad surfcasting er og hvad man kan med det rigtige grej og teknik.
Der vil blive mulighed for at låne en stang og afprøve om man kan kaste over 100m ved at bruge en lidt anden kasteteknik end det overhåndskast man normalt plejer at bruge.
Ellers er man velkommen til at medbringe det grej man har og se om ikke man kan fange en fladfisk til frokosten.
 
Om selve fiskestedet kan nævnes:
Kyststrækningen mod selve klinten og nedefter mod Karlby klint er noget af Djurslands allerbedste havørred vand.
Lige nedenfor p-pladsen og mod nord indbyder mere til bundsnørefiskeri efter fladfisk.
Hornfisken kan der fanges masser af her i maj, hvis man fisker højt i vandet med sildestrimmel el. lign.
Her er gode muligheder for Pighvar, hvis man agner med sildestrimler tobis eller andet guf og fisker lidt aktivt.
Ellers kan der fanges skrubber, isinger og rødspætter.
 
Se hvor det er på linket.
http://map.krak.dk/m/KBGbh