1. Grand Prix 2016 Sonnerup Strand d. 10-4
Så fik vi taget hul på 2016 sæsonen, med 1. GP. Desværre var der kun mødt 6 kastere op.
Vi lagde banen ud så den var ca. SØ, da der ikke var nogen vind,, og den vind vejrudsigten havde lovet var østlig over i syd, men ak den vind der kom op af dagen var mere ovre i NØ, men den var heldigvis ikke ret kraftig.
Da vi ikke var flere valgte vi at tage 5 kast med hver vægt klasse. Det var tydelig at det var første konkurrence, de vinter rustne deltagerne sloges med forskellige problemer, hjul der ikke var helt ok, forkert stang valg, snøre der ikke var skiftet o.s.v. Men alligevel blev resultaterne mere eller mindre som forventet under de forhold. Alle deltagerne lå noget under deres normale niveau under gode forhold.
Nu var det første gang Steen var med til et Grand Prix, så han fik en fuld rulle nye personlige rekorder. Dog havde Steen problemer med hans hjul til de lette klasser, hvor han ikke kom så langt ud som vi regnede med. Det viste sig senere at det har været en bremseklods i hjulet der har været årsag til det, så det bliver spændende at se hvad det bliver til ved Landskampen, når hjulet er helt tip top.
Det endelige resultat blev så Kristian på 1. pladsen, Tage på 2. pladsen og Arne på tredje pladsen.
Tak for en rigtig god dag, med fint vejr, håber at se jer alle til Landskamp og 2. GP.
Arne
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Erfaring med måling efter hver kast.
Vi havde besluttet at prøve at måle efter hvert kast, så vi havde fået lavet så vi nemt kunne sætte målepladen op inden vi gik ud på banen.
Deltagerne skulle så lade loddet sidde i jorden til der var målt, og lodder der ikke sad i jorden blev ikke målt.
Der var i alt 120 kast, og der var i alt ca. 60 målinger, hvor der ved den gamle målemetode ville have været ca 24 til 30 målinger (Der er altid nogen der har to de vil have målt, fordi de er usikre på hvilken der er længst)
Alt i alt virker det godt, det bruger lidt mere tid, men det er bestemt ikke meget, da opmålingen kan starte lige så snart opmåleren er ude, og typisk var det i første runde for en vægtklasse alle skulle have målt, men allerede i 2. kast er vi nede på ca. 3 (ud af de 6) der skulle have målt, og når vi så er henne i 4. og 5. runde så var der kun en eller to der skulle have målt. Dette forhold tror jeg man kan overføre til konkurrencer med flere deltager. Desuden så er der den fordel for deltagerne, at de bare kan lade loddet sidde i jorden, og få målt, hvis de er i tvivl, og opmålerne skal heller ikke gå og lede efter skilte der er gemt i græsset.
Vi skal afholde landskamp sidst i april, hvor vi bliver ca. 20 deltagere. Her vil vi bruge den metode vi har brugt tidligere, men ved vores GP’er og til DM vil vi bruge den nye metode. Ydermere vil vi se om vi ikke kan få yderligere en laser, så der kan være to opmålere.
Kristian og Arne