22. Nordsøcup d.28/10-2017
For 22. gang blev der afholdt Nordsøcup af Kott fritid, Hvide sande. I år var der 115 tilmeldte, men kun 95 var klar til start. Der var nok en del der sprang fra, da der var lovet hård kuling fra nordvest, som senere på aften/natten tiltog til stormstyrke. Af tilmeldte personer var der 60 fra tyskland og 35 fra Danmark, hvoraf 12 var fra DSK.
Der var meldt ud fra Kott fritid, at der var et max. antal pladser på 120pers. og hvis man vil være sikker på en plads til næste år er det en god ide at tilmelde sig hurtigst muligt.
I år var der lodtrækning om 5 sektorpladser, Houvig, Strandgården, Bækbygaard, Sidselbjerg og Odbjerg strand. DSK havde som vanligt placeret sig ligeligt på alle 5 sektorer.
Frits anmodede om 2 min stilhed for at ære den afdøde tyske weltmeister Alois Kunz, der havde været med til at starte nordsøcup op for 22år siden. Herefter var der pladstrækning.
Ankommet ved Odbjerg strand parkeringsplads var der en strid sandstorm, som man skulle igennem for at komme ned til stranden. Havskum, strid modvind og sand alle steder, det var de elementer mand skulle kæmpe imod. Når det blæser så meget er waders en rigtig god ide, så man lige kan gå lidt ud inden man kaster. Det forlød også at en tysker var blevet overrumlet af en bølge da han gik for langt ud. Flere medfiskere måtte redde ham fra at blive trukket ud, for tro mig er man først nede og ligge med fyldte waders og med den kraft der er i bølgerne, ja så er det svært at komme op og stå igen. Så en lille reminder er, gå ikke længere ud end til knæene.
Ellers er en selvoppustelig redningsvest en god ide, flere bruger også disse under normalt kystfiskeri med waders. *
Der blev kæmpet rigtig hårdt i alle sektorer, mange gav også op før tid. Ved Odbjerg stand blev der kun fanget enkelte fisk i den nordlige del, jeg stod på den sydlige og fangede intet, da det blev mørkt fiskede jeg kun med 1 stang, da jeg havde lidt problemer med at holde bunden med 190gram ankerbly. 10min før tid pakkede jeg sammen og gik op til bilen, hvor René havde siddet i et par timer, da han havde fået fyldt hans gummistøvler med iskoldt havvand.
Tilbage i fiskeriets hus blev der, traditionen tro, serveret klar suppe med kød og melboller. Herefter frikadeller, kartofler, rødbeder, gullerodssalat og en ordentlig skefuld brun sovs.
Præmieuddelingen startede med at Frits takkede af da han havde valgt at gå på pension og således at lade den yngre generation overtage. Frits fik en stor klapsalve for den store indsats i de mange år.
Vi startede med gættekonkurrencen og der var fanget 32 fisk. Der blev trukket lod om 3personer der var kommet tættest på.
Juniorvinder, der var ingen juniorer der havde fanget fisk, så her blev der også trukket lod.
Største fisk blev en torsk på 47cm fanget af Tim Jessen.
Vinderen af Nordsøcup 2017 blev Nils Brämer, som fiskede på Strandgården og han kunne modtage de 10.000kr. + pokaler. Strandgården var den sektor der fiskede bedst i år.
Herefter gik det slag i slag med præmieuddelingen. Kun 2pers fra DSK havde fanget fisk, Henning Christensen og Kristian Ørsted og de fik begge gode placeringer.
Der var lodtrækning om de resterende præmier og alle os der ikke fangede noget fik også en god præmie med hjem.
Se resultatliste for øvrige placeringer
Per
*) Har man waders på som ikke slutter til kroppen, så sørg for at have en vandtæt jakke på, uden på wadersene, og så et bælte uden på jakken, det forhindre at der kommer vand ned i wadersene, hvis uheldet er ude. Et råd fra den nu afdøde Bob Moss, fra fiskeriet på de store stormbeaches i Irland, hvor der pludselig kan komme store dønninger, og man står i vand til op på livet.