Hjem |  Forum |  Kalender

 

        Landskamp D – DK 2018 i Rendsburg, 4 - 6 maj 2018
Allerede sidst i Januar, gik jeg (Arne) i gang med at reservere plads nede på Givskud hostel, helt som vi plejer, men ak det viste sig at de allerede havde helt udsolgt i den weekend.  I løbet af den februar forsøgte vi mange steder i hele Midtjylland, men det viste sig hurtigt at det var umuligt at skaffe ordentlige forhold til overnatning. Det hele skyldes at det er i konfirmationsperioden, og dertil kom at der i år var ekstra pres på p.g.a. WM i ishockeyi Herning. Kristian og jeg snakkede om at udsætte det til efteråret, men Dirk kom så med forslaget at vi kunne afholde det i Tyskland, hvor han havde fået samme mark og hotel som vi havde i efteråret 2015. Vi slog til og det blev så det.
Vi var 7 danskere tilmeldt, og det samme havde tyskerne, men der faldt desværre 2 af, så de kun blev 5.
Lørdag kastede vi tre vægt klasser, hvor de to 150 og 125 gr. var obligatoriske, og hver måtte så vælge at kaste med enten 175 eller 100 gr. som tredje vægt. Det var både hold og individuel konkurrence.
Marken var græs, men desværre meget lang, så det var hårdt at gå i, samt crack of var svære at finde. Vinden, den smule der var, skiftede meget, og var oftest lidt på tværs, så de helt lange kast blev det ikke til.
Det helt forunderlige skete så, Danmark 1 vandt over Tyskland 1, hurra hurra, men for god ordens skyld så takker vi Horst mange gange, da han ikke fik noget noteret med 125 gr., det var både hans hjul, for lang græs og for "smal bane" han havde problemer med.
Er vi klar? Helt rigtigt !!! Langt græs
Individuelt, over tre vægt klasser, blev det. No1: Kristian, No2: Dirk, No3: Steen, og No4: Sven
Om aftenen havde Dirk arrangeret spisning på den græske restaurant, hvor vi var sidste gang. Umådelige mængder forskelligt kød og masser af ouzo. Var man ikke træt, så hjalp det på det.
Søndag valgt vi at kaste 5 kast med valgfri vægt, og så lave mixede hold. Flot vejr, som om lørdagen, og vinden var stadig skiftende, men under andet sidste kast begyndte vinden at dreje om så der var medvind det sidste kast, hvilket gav nogle forholdsvis lange kast i sidste runde, flere kom pludselig omkring 10 m længere ud.
Holdet med bedste forbedring, i forhold til lørdagens kast blev så vinder. Ligefrem forbedringer blev der ikke tale om, men det blev så holdet med den mindste forringelse der vandt. Holdet blev de tre landskamp veteraner Dirk, Sven og Arne.
prototype og så en fra dem der har lånt fra kælderopfinderen;) Man må hjælpes når grejet gør modstand Lejren
Det var igen i år en rigtig god weekend. Det er så vores tur næste år, vi forventer det bliver i Givskud i 2019. (Vi har sendt reservationerne;)
Arne