Hjem |  Forum |  Kalender

                      Surfcasting DM 2019

            Weekenden d. 27-29. september 2019.

I år afholdes det 20. officielle danske mesterskab i surfcasting af Danmarks Sportsfiskerforbunds Surfcastingsektion, i samarbejde med Dansk Surfcastingklub den 27. til 29. september på Vest Sjælland. Det er et åbent arrangement, så alle kan deltage.

Vi har haft lidt udfordringer med at få arrangementet op og stå i år, men håber på at i stadig er friske på at deltage, selvom annonceringen er blevet lidt sen.

Danmarksmesterskabet består af en fiskekonkurrence (bund mede) om lørdagen, som forgår på kysten ud mod Storebælt vest for Skælskør https://map.krak.dk/m/zryYg og en kastekonkurrence om søndagen, som afholdes på en mark i nærheden af campingpladsen. Endelig afklaring lige før arrangementet . Den individuelle Danmarks mestre kåres i hver konkurrence. Derudover er der en kombineret vinder – den som klarer sig bedst i begge konkurrencer.

Arrangementet har base på Korsør Camping http://storebaeltferiecenter.dk/feriecenterhvor der er forudbestilt hytter til arrangementet, fra fredag eftermiddag til søndag. Der kan bestilles overnatning, aftensmad lørdag på restauranten og morgenmad + smør selv madpakker til lørdag og søndag, som er i hytterne.

Deltagergebyret er 250 kroner per person, og som sædvanlig kan der bestilles agn.

Der må maksimalt fiskes med to stænger, med maksimum to kroge på hver. I kastekonkurrencen kan der frit vælges mellem 100, 125, 150 eller 175 grams lodder, som udleveres. Line regler skal overholdes.

 

Der vil være pokaler eller medaljer til de tre første i hver konkurrence. Der vil derudover være præmier til minimum de tre første i alle konkurrencer.

 

Tilmeld jer hurtigst muligt, da vi så kan sikre at der bliver overnatning til alle.

Tilmelding og betaling senest torsdag d. 12-9-2019.  Pengene indsættes på oplyst konto nummer på bestillingssedlen, så de er på kontoen d. 12-9-2019.

 

Tilmelding til Arne Jørgensen, telefon: 29 45 96 12, E-mail: arne.jorgensen@stofanet.dk

Hvis du ikke selv kan downloade tilmeldings skema her, kan du få det tilsendt ved henvendelse til ovenstående.

Kørselsvejledning kan findes på  campingpladsens hjemmeside.

Program:

Fredag 27/9:

 

                       Fra klokken 16:00 ankomst og indkvartering.

 

                       Klokken 20:00 Dansk Surfcasting Klub afholder generalforsamling

Lørdag 28/9:

0730 Morgenmad + smør selv madpakke

0900 Plads trækning og udlevering af agn

0930 Afgang fra campingpladsen               

1100 Start fiskeri 1. halvleg

1415 Pladsskifte

1445 Start fiskeri 2. halvleg

1800 Slut fiskeri og afrigning af grej

2000 Aftensmad på Campingpladsen, med efterfølgende præmie uddeling for dagens konkurrence

 

 

Søndag 29/9:

0730 Morgenmad + smør selv madpakke

Derefter rengøring af hytter, og udtjekning fra campingpladsen

0930 Afgang til kastebane

Cirka klokken 15.30, afslutning med præmieuddeling i kast og kombineret

(Det vil foregå ude på kastemarken, men skulle det være dårligt vejr, kan vi komme tilbage til

 campingpladsen.)

                                                                                                     

Forbehold for ændringer.

Surfcastingsektionen under DSF

Kristian Ø Pedersen og Arne Jørgensen