1.Grand Prix i Folden ved Sonnerup strand d.
Som det nu er blevet tradition, så startede kastesæsonen i Folden ved Sonnerup strand med vores 1. Grand Prix. Der mødte 9 kastere op, 5 fra Sjælland, 3 fra Jylland og en fra Fyn.
Vejret var køligt og delvis overskyet, med ingen vind. Banen blev lagt ud efter vejrudsigten der lovede lidt vind fra NØ i løbet af dagen. Engang over middag kom der lidt vind i forbindelse med der trak nogle byger forbi, som helt rigtigt kom fra NØ, så temperaturen faldt ret meget da det kom ude fra havet.
Der blev kastet 5 kast med hver vægt, hvor vi starter med 175 gr. Her er der flere der efterhånden ikke kaster med den tunge vægt.
Steen Ole fra Nyborg, startede sidste år ved 2. GP, hvor hans længste kast var omkring 85 m, ved DM en måned senere kastede han ca. 140 M, og nu kaster han, lige under 160 m, og satte selvfølgelig ny PB i alle vægtklasserne, rigtig flot gået.
Resultatet blev Kristian som no. 1 med længste kast på 210,4 m, No. 2 blev Tage med længstekast på 198,2 m og No. 3 blev Steen Kjær med længste kast på 188,7, Se resultaterne her (åbner nyt vindue)
Helt i tidens ånd, så havde Tage i forvejen været ude og samle plastik og andet affald op, og vi andre samlede også ind, når vi alligevel var rundt på marken.
En rigtig god dag, håber vi ses til 2. GP
Arne