Hjem |  Forum |  Kalender

                 2. Grand Prix 2019, Lyngbygård ved Aarhus

Igen i år var jeg ude ved Lyngbygård, ved Aarhus, tirsdag, som vi skulle bruge en mark om søndagen. Uha de havde slet ikke fået høstet noget endnu, men de havde heldigvis en mark der havde været frøgræs på vi kunne låne. Den er god med vinden i vest eller øst, og heldigvis så sagde vejrudsigten øsø. Det holdt søndag, hvor vinden var ca. øsø, men den varierede en del i styrke, og var maks. oppe på 4 m/sek i korte perioder, og dejlig flot solskin hele dagen.

Vi blev desværre kun 7 deltagere, så vi valgte 5 kast i hver vægtklasse.

Steen Ole fra Nyborg, der var med for første gang ved 2. GP sidste år, kastede dengang 88,5 m som det længste kast, men nu kastede han 171,3 som det længste, så en fremgang på ca 83 m på et år, er godt gået. Han satte i alt 5 PB’ere, rigtig flot. Dagens længste kast stod Kristian for, med 205,3 m.

Vinderen sammen lagt blev Kristian, med Tage på anden pladsen og Steen Kjær på tredjepladsen Se resultaterne her 

Det var en rigtig varm dag, så nogen af os kørte hen på Lyngbygård golfklub til lidt aftercasting, og fik væskebalancen oprettet igen 

    

Link til Jettes billeder

Arne