Hjem |  Forum |  Kalender
                               2. Grand Prix 2020
Endelig kom vi i gang med casting i år. Det har været en lang periode uden vores sædvanlige arrangementer, så rigtig dejligt.
Som sædvanlig var 2. GP på Lyngbygårds jorde ved Aarhus. Vi havde fået en rigtig stor mark, men for at komme i sikker afstand af en højspændingsledning, skulle vi ca. 300 m ud på marken. Her fik vi en fin kastebane, der dog gik lidt opad, men den rigtig retning i forhold til den vind der var lovet. Desværre udeblev den næsten helt, og de svage luftninger der kom skiftede i forskellige retninger. Først i det sidste kast kom der lidt vind, i den rigtige retning, så Kristian og Sten K fik lige lidt fornøjelse af det til deres længste kast på dagen.
Vi var 10 mand til kast, så vi bestemte os for 5 kast i hver runde, da der er flere der ikke kaster 175 gr. og flere der ikke kaster fuld runde.  
Steen Ole lagde ud med at lave ny PB med 175 gr. Først med 100 gr. blev der igen sat nye PBer, Steen Ole og Henrik. Det resulterede i at Steen Ole også satte ny PB med 4 sammenlagte vægte (se resultatlisten)
Kristian kastede dagens længste kast i sidste runde med 100 gr. på 198,3 m.
Sammenlagt blev resultatet 1. Kristian, 2. Tage og 3. Steen Kjær
De sidste par år har vi afsluttet 2. GP med en enkelt kold på terrassen ovre på Golfklubbens restaurant, rigtig dejligt efter dagens strabadser.
Rigtig dejligt at se jer igen, håber vi ses til DM.
 
 

 

Arne