Nordsø Cup 2020 midt i en coronatid …… blev aflyst
Det er pokkers ærgerligt, når man tænker på, at det i år er et jubilæumsår. Og tænker på det store planlægningsarbejde Kott har haft.
Men corona er ikke sådan at spøge med, så aflysningen er fornuftig nok.
Men det betyder så også, at der ikke er så mange surffiskere på Vestkysten.
Jeg tog en snak med Henning, der bor fem kilometer fra kysten, om fiskeriet. Han kunne fortælle, at der var gang i skrubberne og at der stadig var havbars. Endnu en god grund til at køre fra Gilleleje til Vestkysten.
Vi aftalte at mødes ved Strandegården ved ni-tiden om lørdagen.
Jeg startede med, at hente orm i Kott Fritid og for lige, at hilse på drengene.
Præcis denne lørdag er vejret med os. Der var ganske svag vind fra SV og solskin. Ikke noget vi ligefrem er vant til, ved Nordsø Cup.
Henning og hans svoger var ankommet til Strandgården og var ved at gøre klar til dagens fiskeri, da jeg ankom.
Havet så helt fantastik ud, med den svage vind og rolige dønninger fra blæsevejret forleden dag. Vi startede fiskeriet ved lavvande og med stigende vand fra middagstid, - og det var fuldmåne om 15-tiden. Så vi håbede på et godt fiskeri henad eftermiddagen.
Henning lagde hårdt ud med en havbars – en undermåler men en havbars. Så var vi i gang og vi helt klar.
Min første fisk, var en pighvar – den var også en undermåler. Den fik besked om, at svømme ud og hente sin mor. Hende så jeg desværre ikke noget til. Derimod var der flere undermålere, der fandt frem til mine kroge i løbet af dagen, nemlig isinger. Men når det nu var undermålere, så kan det jo være lige meget hvilken art det var.
Henning havde bedre held med sine fangster. Her vil jeg sige, at lokalkendskab og at være på hjemmebane, er en afgørende faktor. ( spørg bare Ivar og Peter Ø. om de kan huske en tur ved Nakkehoved sammen med mig)
I løbet af dagen fangede Henning endnu en havbars på 46 cm., og 7-8 fine tykke skrubber.
Den smukke dag skiftede over til dis og tæt støvregn. Det er særligt surt når man bruger briller. Men heldigvis holdt vinden sig i ro. Men alligevel en dag i godt selskab – turen til det mageløse Vesterhav, var på ingen måde spildt.
Tak Henning og tak Vesterhav – vi ses.
Jim.
