Hjem |  Forum |  Kalender

2021 2. Grand Prix ved Lyngbygaard Aarhus, d. 29-8-2021

 

Igen i år havde vi lånt en høstet frøgræsmark hos de flinke folk på Lyngbygaard. Den var lidt kuperet, men det lykkedes at finde en fin bane, hvor vi kastede lidt nedad. Der var overskyet det meste af dagen, med begyndende opklaring hen på eftermiddagen. Vinden var rigtig fin ca. 6 m/sek, som vi fik lige i ryggen, så fine forhold.

Desværre var der et par stykker der meldte fra, så vi endte op med kun at være fire mand til kasteriet, hvilket var synd, med de gode forhold taget i betragtning.

  

Vi valgte 5 kast i hver vægtklasse. Vi er to der ikke kaster 175 gr., så det var hurtigt overstået. 150 og 125 gr gik rigtig fint, pæne lange kast, men ikke noget ekseptionelt. Men da vi startede på 100 gr. begyndte der at ske noget. Først startede Steen Ole med at lave ny Personlig Rekord (PB) på 166 m, og i det sidste kast forbedrede han den til 170,5 m rigtig flot. Vi måtte også lægge øre til stor jubel fra Steen Kjær da han kastede ny PB, og kom ud på 201,5 m. med dagens længste kast. Virkelig godt.

      

Da vi var færdige, pakkede vi sammen, og kørte op på Lyngbygaard Golfklubs restaurant, hvor vi fik lidt læskende, og fik lavet det endelige regnskab og uddeling af medaljer. Resultatet blev - Steen Kjær på 1. pladsen, Arne på 2. pladsen og Steen Ole på 3. pladsen.

Det var en rigtig god dag, bare ærgerligt at vi ikke var flere.

Tryk her for resultater i andet vindue