Specimencup d.24-26/9-2021
Specimencup blev aflyst i 2020 og skulle egentlig være afholdt på Sjælland i foråret 2021. Men grundet usikkerhed omkring Corona m.m. valgte vi at udsætte det til efteråret. Da DM blev aflyst havde vi en dato, der for de fleste allerede var reserveret, så indbydelsen blev lagt op til samme weekend.
Fredag eftermiddag troppede 8 tilmeldte surfcastere op på Fynshoved Camping, hvor der var indkaldt til generalforsamling fredag aften kl.20.
Efter GF var der hyggelig samvær i hytterne, hvor der blev smagt forskellige øl/whisky, og lagt planer for de store fangster dagen efter. Nogle var også så heldige at få lov til at smage Steen Oles fremragende hjemmelavede kødprodukter.
Rundstykkerne var bestilt til kl.08:15 og kl.09:30 var der lodtrækning om pladser og udlevering af orm leveret fra Hegedal Vildt.
Vi startede fiskeriet kl.11 ved Måle strand, hvor vi var 4 hold der skulle fiske. Hurtigt kom der meldinger om lidt skrubber, men ikke mange. Der var meget strengetang som loddet hang i, hvis man kastede for langt og det viste sig også, at der var lidt flere fisk tættere på land. De fleste prøvede med flåd efter havørred eller andet. Undertegnede fandt dog ret hurtigt ud af, at der var nogle små hornfisk, og efter noget tid fik jeg en til at gabe ordentligt om krogen. De skulle bare have god tid til det og små enkelt kroge evnt. med et stykke silketråd.
Når forfanget havde ligget derude i mere end 5-10 min, kunne man være helt sikker på, at krabberne havde renset krogene totalt, så det var ikke noget problem at få brugt agnen.
Her var det klart en fordel at bruge flydeperler, der løftede agnen fra bunden, så krabberne ikke kunne nå.
Efter 1. halvleg havde de fleste 1-2 skrubber og kun Steen Ole og Uwe havde fuldt hus, men generelt kneb det lidt med mængden af andre arter.
Kl.16:00 skiftede vi plads. Der var beregnet 1 time til dette, så også aftensmaden kunne tilberedes på fornuftig vis.
Forventningerne ombedre fangst i 2. halvdel blev desværre ikke indfriet, og det var ikke mange fisk der blev fanget. Kl.19 kørte det første hold hjem og til sidst var det kun Michael og jeg der stod mutters alene på stranden i mørket. En flot aften var det med blodrød måne over Romsø, og flagermus der flaksede over vores hoveder.
En enkelt mindre Torsk på lige knap 30cm måtte på land, og ellers en undermåls skrubbe var vist det jeg fik i 2. halvdel. Heldigvis kunne min nye makker Micael bidrage med lidt bedre fangster. Han fik 1 skrubbe på 25cm og 1 hornfisk samt 1stor makrel, der huggede på forfanget under hjemtagning, blot 10m fra land.
Kl.22 pakkede vi sammen efter 10 timers fiskeri og kørte tilbage mod campingpladsen.
Alt i alt en fin dag med godt vejr, men desværre var der ikke det helt store at fange.
Søndag var der morgenmad samme tid og derefter præmieoverrækkelse og rengøring af hytter. Som sædvanlig var der fine præmier til de 4 bedst placerede hold .
Hytterne var af fin standard med eget køkken og bad. Jo jo det er ikke ringe at deltage i klubbens arrangementer.
|
Skrubbe |
Skrubbe |
Ising |
Fjæsing |
Hornfisk |
Hornfisk |
Hornfisk |
Savgylt |
Makrel |
Point |
Point Total |
Plads |
Hold |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Per+Michael 1.del |
36 |
27 |
|
|
35 |
33 |
33 |
|
|
416 |
700 |
1 |
2.del |
25 |
|
|
|
33 |
|
|
|
46 |
284 |
|
|
Steen Ole+Uwe 1.del |
35 |
31 |
31 |
|
|
|
|
|
|
177 |
350 |
2 |
2.del |
28 |
|
|
25 |
|
|
|
|
|
173 |
|
|
Post+Thor 1.del |
35 |
37 |
|
|
|
|
|
20 |
|
222 |
310 |
3 |
2.del |
28 |
|
|
|
|
|
|
|
|
88 |
|
|
Peter+Steen 1.del |
26 |
|
|
|
|
|
|
|
|
86 |
86 |
4 |
2.del |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0 |
|
|
Til næste år skal vi tilbage til at arrangere Specimencup i maj/juni som vi plejer. Tak for en dejlig weekend.
Per H.