Hjem |  Forum |  Kalender

                   Surfcasting DM 2022 – Egerup Strand

Vi valgte at starte med DM samme sted som vi sluttede, før Corona i 2019, med indkvartering på Storbælt Camping, hvor vi havde fået deres fine nye hytter med enkeltsenge. Fiskeriet var på Egerup Strand, og kastemark igen ved Slots Bjergby.

Lørdag startede med at vi fik uddelt sandorm, fine orm fra Kott Fritid. Desværre var det ikke muligt at få børsteorm i år. Derefter kørte vi, 17 mand, ned til Egerup Strand, hvor pladserne var afmærkede. Pladserne var fordelt ved lodtrækning, og vi skiftede pladser midtvejs i konkurrencen. Der var ingen vind og delvis overskyet, dejligt vejr til at opholde sig ude i, men bestemt ikke det bedste vejr til fiskeri.

Campingpladsen  Udpakning af grej

Hele første del af konkurrencen gik det meget trægt med at fange noget, enkelte over hele strækningen, men Per, mesteren fra 2019, luftede igen hans fiskegen og fangede 6 stykker.  Efter pladsskiftet var fiskeriet stadig trægt, men lidt blev der fanget + en masse krabber. De fleste fisk blev taget langt ude, i forhold til 2019, hvor de fleste blev taget inde under land.

Der var dejligt at se tre DM debutanter  3 * Michael, hvor Michael Mortensen fangede største fisk, skrubbe på 41 cm. Der blev i alt fanget 50 fisk, 1 issing, 2 rødspætter og 47 skrubber. Hvilket er 2,94 fisk pr mand.

Resultatet blev at Per Højsgaard genvandt mesterskabet med 9 fisk, lige efter kom Tage Nielsen og Steen Ole Christensen begge med 6 fisk, men sammenlagt var Tages en cm længere end Steen Oles, så Tage fik 2. pladsen. Der var pokaler til de tre første og igen diverse præmier Det fulde resultat af fiskekonkurrencen, tryk her.

                     Michael M. med største fisk               Per - vinder af fiskekonkurrencen

Søndag kørte vi til Slots Bjergby, hvor Anders Post havde lavet en aftale med en landmand om lån af mark. Igen søndag, var der ingen vind, så der var ikke nogen hjælp at hente. I løbet af dagen, kom der enkelte regndråber.

Af forskellige årsager, var der 6 mand der ikke deltog i kastekonkurrencen, så vi blev kun 11 mand.

Det viste sig hurtigt, at det blev lidt som sædvanligt. Kristian på 1. pladsen med 193,8 m, Bue Poulsen på 2. pladsen med 188,1, og Tage nielsen på 3. pladsen med 182,8

Michael Mortensen var for første gang med i en kastekonkurrence, og kom ud på flotte 110 m.

Der var lidt spænding på om Per igen kunne vinde det kombinerede mesterskab, men Tage lå sammenlagt til 1. pladsen, med Per lige efter, og Bue på en 3. plads

Der var medaljer og pokaler, til de tre første i hver konkurrence, samt div. præmier. Sponsorer i år var Kott fritid ,  Pure fishing og Dansk Surfcastingklub.

Kastemark  Deltagere i kastekonkurrencen

Det var rigtig dejligt at vi i år kunne gennemføre DM, hvilket vi også forventer i 2023. Næste år skal det være vest for Storebælt, men hvor? Meld endelig ind hvis i har et sted som egner sig til det.

Stor tak til alle deltagerne, og specielt til dem der hjalp med arrangementet.

Resultat fiskekonkurrencen, tryk her

Resultat kastekonkurrencen, tryk her

Resultat den kombinerede konkurrence, tryk her

Arne