Hjem |  Forum |  Kalender

                           Surfcasting DM 2017

                Weekenden d. 22-24. september 2017.

I år afholdes det officielle danske mesterskab i surfcasting af Danmarks Sportsfiskerforbunds Surfcastingsektion, i samarbejde med Dansk Surfcastingklub den 22. til 24. september i på Sejerø. Det er et åbent arrangement, så alle kan deltage. Det er lykkedes os at få Kalundborg kommune til at betale færgebilletterne fra Havnsø til Sejerø og retur for 15 biler. I bedes forsøge at være så mange som muligt i bilerne. Ved bestilling, så oplys lige hvem i køre sammen med, så vi kan få antal biler. Hvis i ikke har nogen aftale så angiv det på bestillingssedlen, og vi vil forsøge at sætte folk i kontakt med hinanden. Nærmere info om reservationer til færgen senere. https://www.kalundborg.dk/Borger/Veje_teknik_og_miljø/Sejerøbugtens_Færger/Sejerøfærgen.aspx

Danmarksmesterskabet består af en fiskekonkurrence (bund mede) om lørdagen, og en kastekonkurrence om søndagen, som afholdes på en mark. Den individuelle Danmarks mestre kåres i hver konkurrence. Derudover er der en kombineret vinder – den som klarer sig bedst i begge konkurrencer.

Der må maksimalt fiskes med to stænger, med maksimum to kroge på hver. I kastekonkurrencen kan der frit vælges mellem 100, 125, 150 eller 175 grams lodder, som udleveres. Line regler skal overholdes.

 ( Se regler for DM her...)

Der vil være pokaler eller medaljer til de tre første i hver konkurrence. Der vil derudover være præmier til minimum de tre første i alle konkurrencer.

Arrangementet har base på Sejerø Lejerskole, her vil Brian og Lasse fra Sejerø stå for indkvarteringen og forplejningen. Hele arrangementet, inklusiv aftensmad fredag, morgenmad med smør selv madpakke lørdag og søndag, aftensmad lørdag, overnatninger på lejerskolen og inklusiv deltagergebyr koster 750 kr.

Vi skal overnatte i store rum med plads til ca. 8 i hver, der er også nogle enkelte små værelser, som bruges som familie værelser. Medbring selv sengetøj / sovepose. Vi skal selvfølgelig være behjælpelige med alt det praktiske på lejrskolen. Der er også mulighed for telt hvis der er nogen der ønsker det.

Der er kun et stort køleskab i køkkenet, men en stor kumme fryser, så medbring selv køletaske og fryseelementer så i kan opbevare de forhåbentlig mange fisk i fanger.

Se stederne her: https://map.krak.dk/m/FumS8

 

Tilmeld jer hurtigst muligt,

Tilmelding og betaling senest mandag d. 4 september 2017.  Pengene indsættes på oplyst konto nummer på bestillingssedlen, så de er på kontoen d. 4 september.

 

 Tilmelding til Arne Jørgensen, telefon: 29 45 96 12, E-mail: arne.jorgensen@stofanet.dk

Hvis du ikke selv kan downloade tilmeldings skema her, kan du få det tilsendt ved henvendelse til ovenstående.

Fredag 22/9:

 

                       Fra klokken 17:00 ankomst og indkvartering.

 

Fælles aftensmad, forventet 20.30 ( færgen er først inde ca. 20, rykkes evt. frem afhængig af ankomst)

 

                       Klokken ?? Dansk Surfcasting Klub afholder generalforsamling

Lørdag 23/9:

0730 Morgenmad + smør selv madpakke

0900 Plads trækning og udlevering af agn

0930 Afgang fra campingpladsen               

1100 Start fiskeri 1. halvleg

1415 Pladsskifte

1445 Start fiskeri 2. halvleg

1800 Slut fiskeri og afrigning af grej

2000 Aftensmad på Campingpladsen, med efterfølgende præmie uddeling for dagens konkurrence

Søndag 24/9:

0730 Morgenmad + smør selv madpakke

Derefter rengøring af hytter, og udtjekning fra campingpladsen

0930 Afgang til kastebane

Cirka klokken 15.30, afslutning med præmieuddeling i kast og kombineret

(Det vil foregå ude på kastemarken, men skulle det være dårligt vejr, kan vi komme tilbage til

 lejerskolen.)

                                                                                                     

Forbehold for ændringer.

Surfcastingsektionen under DSF

                                                                    Arne Jørgensen

 

 

 

 

 

 

.