Hjem |  Forum |  Kalender
Re: Pointcup 1
Fra : Per
Dato : 19-11-2018 09:15
Emne : Re: Pointcup 1

Fangstrapport fra Djursland

Lørdag fiskede jeg fra kl.13:30-16:00 ved Grenå systrand, en strand der mest af alt minder om en god badestrand med sand så langt øjet rækker. Jeg har til tider dyrket uv jagt på stedet, så jeg ved at området huser en rigtig god bestand af Skrubber, Rødspætter, Isinger og ikke mindst pighvar, slethvar og tunge. Fiskene kan fanges på 0,5m vand til så langt du kan kaste.
Derfor temaede jeg op med en langtrækkende kastekanon og en spinnestang til de korte kast.
Stranden fisker bedst ved stille vejr eller vind fra vest og vinden var lørdag ret svag fra øst.
Der var ikke enorme mængder fisk denne dag, fangede 3stk skrubber, 2 langt ude og 1 tæt under land.
Da mørket sænkede sig pakkede jeg stængerne i bilen og kørte ind til Grenå havn, hvor sydmolen skulle testfiskes. Man kan parkere helt henne ved siden af Stena færgen og gå de sidste par hundrede meter ud af molen, hvor der er en fin betonsti 1 godt stykke ud. Man skal forbi træhegnet før man er fri af fredning fra Grenåen. Her fiskes ikke med surfgrej, men alm kraftige spinnestænger. Jeg fiskede her 1-2timer og fik en del små isinger og hvillinger, alle undermålere. En af de lokale der stod lidt længere ude fnagede rigtig godt og fik pæne isinger og skrubber i de mørke timer.
Sulten meldede sig og jeg var nødsaget til at pakke sammen, til trods for at det altid er spændende at fiske i de mørke timer, man ved aldrig hvad der hugger i nattens mulm.

Andre indlæg i tråden