Hjem |  Forum |  Kalender
Re: Surfcaster stang umuligt at se det bidder?
Fra : Per
Dato : 18-07-2023 13:33
Emne : Re: Surfcaster stang umuligt at se det bidder?

Hej Henrik
Det er ikke altid man kan se at der er bid. Navnligt hvis det er skrubber da de kan finde på at sluge krogen og bare ligge stille. Her finder man først ud af at der er bid når man strammer op. Meen langt de fleste gange kan man se de små velkendte nap på stangspidsen. Mange surfstænger er malet med hvid spids og ofte fluorserende, så den kan ses i mørke. En del af stængerne har en følsom spids, som netop er beregnet til at kunne spotte de mest sky fisk.
Klart at hvis det er en meget stiv stang kan det være svært at se bidene, men som Jim skriver så er fletline klart en fordel. Størrelsen på loddet har som regel ikke den store betydning, men altid brug så let et lod som muligt. Med hensyn til tripod / stangholder, så er det en god ide, da du undgår ridser fra sten m.m. og stangen kan blive tung at stå med igennem længere tid.
De fleste fisker med 2 stænger, så kan man dels affiske større område og prøve af med forskellig forfang og agn. En anden vigtig faktor for at kunne spotte bid er at linen ud til forfanget er strammet helt op, så burde du kunne se selv det mindste nøk.
Knæk og bræk

Andre indlæg i tråden