Hjem |  Forum |  Kalender
Re: Hjælp og tip søges
Fra : Per
Dato : 02-01-2019 11:02
Emne : Re: Hjælp og tip søges

Hej Jim

Hermed lige en frisk rapport fra Sydmolen i Grenå.
D.28/12 Havde en kollega og jeg aftalt at fiske fra Sydmolen på Grenå havn. Sydmolen er den mole der er i forlængelse af Kattegatcenteret og man skal derfor ud forbi Stena line færgen før man er fri af fredning fra Grenåen. Vil man satse stort på torsk, så kan man opnå dybder over 5m, hvis man bevæger sig længere ud på molearmen, men her er det en balancekunst på molesten. Fra færgen og godt 300m ud af molen er der en fin betonsti man kan gå på og der er en betonkant ud til molestenene, hvor man kan hvile sin stang på. Ved vest/nordvestlig vind er der fin rygvind og læ.
Vi fiskede fra kl.14 og frem til kl.18 med molestænger på 9-12 fod og gerne stænger der kan klare omkring de 100g, da Strømmen er stærk ved tidevandsskift. Kastelængde er af mindre betydning, da der er sandbund på det meste af fiskeområdet.
Da jeg ankom var der en af de lokale der havde lagt en fladfiskeparade op på betonstien, der lå vel omkring de 10stk. Imens jeg pakkede mine stænger ud fangede han fisk hele tiden og hev mindst 10 pæne fladfisk op på den halve time det tog mig at rigge grejet til og ofte var det dubleer han hev ind.
Da jeg havde kastet ud var fiskeriet stilnet lidt af og der gik noget tid inden den første kom på land. Det blev til 6 pæne isinger og 1 enkelt skrubbe, hvoraf jeg fangede 4 mens det var mørkt. Min kollega fangede 8 pæne blandede flade. Isingerne var rigtig tykke og alle var de mellem 28-35cm, så ingen undermålere denne dag.
Den lokale der havde stået og kanet fisk ind 100m længere inde ad molen, havde fået omkring de 26fladfisk, så ganske pænt må man sige.
Vi satsede på en torsk i de mørke timer, men det var nu kun fladfisk der blev fanget og ja en enkelt stor ulk kom også på land.
Absolut et fiskeri jeg skal udøve lidt mere her i løbet af vinteren, for det er et fiskeri alle kan være med til, børn som voksne og de saltede sandorm fra fryseren virker ganske upåklageligt til dette.

Godt nytår herfra
Hilsen Per

Andre indlæg i tråden