Hjem |  Forum |  Kalender
Årtiets guldmedalje
Fra : Ivar
Dato : 23-05-2019 00:02
Emne : Årtiets guldmedalje

Der har i dag til formiddag 22. maj en person rejst sig tungt fra morgenlæsningen og kryds og tværs løsningen i Nordjyske Stifttidende og gået anonymt ind på klubbens forum under feltet "Hjemmesiden" og her spurgt, om der kommer en beretning om min guldmedalje til landskampen mod Tyskland.

Kære Karsten.

Jeg er glad for du stiller dette for vor klub særdeles relevante spørgsmål og jeg forstår din undren over, at det ikke er sket umiddelbart efter overrækkelsen af medaljen.
Tilsvarende at din lokalsprøjte ikke var til stede med et reportagehold; jeg ville ellers nok mene, at ceremonien ville have haft almen interesse.

Min beskedenhed har imidlertid afholdt mig fra at skrive den sande beretning selv, da jeg ikke har ønsket at tage æren fra det hold af topkastere, jeg havde samlet i kampen mod tyskerne. Bevares, de kæmpede da med de midler de nu engang er udrustet med, men der er nu forskel mellem den tunge jyske arbejdshest og fuldblodets fornemme og graciøse og dog kraftfulde og kontrollerede finish.., hvis du forstår mit billedsprog.

Så kære Karsten, vi ses måske ikke før til DM, så jeg vil ønske dig en god og tør nat.

Din ven, Ivar

Andre indlæg i tråden