A tremendous amount of egg & bacon igen til morgenmad - delicious !

Peter WD40, Arne og Niels ville lege turister og tog på seightseeing (med grej) på vestkysten af Dingle Penninsula. De satte Thor, Peter Ø og Rune af på vestsiden af Ventry Harbour Beach. Henad kl 22 vendte de tilbage, efter at Arne havde fanget sig en skrubbe i Smerwick Harbour.

I mellemtiden havde The Ventry Beach Boys (Thor, Peter Ø og Rune) haft en hayday på en lille pier, der ragede 20 - 30 m ud fra kysten. Dels havde de haft svag syd-sydvestlig vind og meget sol. Dels havde Eric the beach dog atter opsporet sine danske venner, selvom de denne gang stod et par km fra deres sædvanlige opholdssted på Ventry Beach. Og ikke nok med det. Eric havde medbragt hele det lokale slæng af frejdige irske hunde i alle mulige og umulige faconer. Dog alle med godt humør og stor appetit på livet og ikke mindst vores madding. Men det var de ikke de eneste, der havde den dag. Vi skovlede fisk ind og havde svært ved at holde styr på fangsten.

3 af fiskene gjorde sig dog særligt bemærkede. Ikke mindst 2 af Thors hajer, der med deres store pletter, fravær af små pletter samt deres små hudlapper ved næseborene, blev ophøjet til at være storplettede rødhajer (GSD). Vi var, og er stadig en lille smule i tvivl om, det virkelig var GSD'er, for ingen af os har før set sådan en krabat. Men på baggrund af vores sparsomme viden og observationer den dag bakkede vi fuldt op om, at Thor, som den eneste, kunne føre sin anden hajart på fangstlisten.

Den tredje fisk gjorde sin entre ved at bide på en af Peter Ø's makrellunser et rigtigt langkast ude. Det gjorde langt de fleste af hans fisk ganske vist, hvis de da ikke bed på en tobis. Men denne her gav et hug, der først sås som en sej sammenbøjning af stangspidsen. Derpå blev stangen løftet halvvejs ud af stativet inden Peter Ø havde fået sat sin dåseøl fra sig uden at spilde og med nød og næppe fik fat i sin Tip Tornado. Så fulgte en lang og sej kamp hvor fisken tilsyneladende sugede sig fast på sandbunden gang på gang, mens vinden hylede i den hårdt opstrammede 0.40 mm line. Først 50 m fra land kunne fisken presses op i vandet, hvor den brugte sine vinger som sejl i tidevandet. Det var en sømrokke. Flot så det ud, da fisken kunne landes nede på bådrampen. Her lå den og hvæsede og sugede sig fast, mens den langede ud efter Rune med sin hale. Vi fik den op, fik den fotograferet og satte den ud igen. Den vejede 4,5 lbs. Den irske rekord er på 37 lbs. Sikke et slæb det må være at hale sådan et skrummel ind.

Fiskene fortsatte med at bide og Eric og hans wolfpack med at terrorisere os. Heldigvis fandt vi ud af, at hunde fungerer glimrende som fiskeklude, da vores egne var blevet snasket til. Rune havde endnu en plan for usædvanlig fangst og kanonerede sit blylod ind i molelampen. Efterhånden blev de tre da også mætte af at fange hajer og rokker, og der blev gjort status.

Rune 10 LSD og grundlægger The Pole Hitters Club, har lavet et lod der ligner en LSD.

Peter Ø 9 LSD, 1 Thornback Ray (Peter er for meget - mi mi mi !)

Thor 9 LSD, 2 GSD - nu en overstadig meget glad storfanger.

We are the champions my friend, and we'll keep on catching to the end …..
Da turisterne kom tilbage kort før mørkfald, troede de ikke deres egne ører.