Egg & bacon igen til morgenmad - mums.

Vi fiskede fra kl 12 på Ventry Beach vest for Dingle. Der var fin brænding og vi havde en meget kraftig vind fra vest i ryggen. Her var vindstød op til 40 m/s, hagl, regn, sol og flyvende sand. Vi fiskede på stigende vand og flyttede derfor baglæns hele tiden. En enkel lokal orkan havde besluttet sig at prøve krafterne af på Nielses udstyr og løftede hans tunge betabox en meter op i luften, vendte den rundt, åbnede låget og lod det hele klaske ned på sandet. Niels måtte drøne godt 75 meter for at fange sin flyvske fiskestang. Peter Ø styrtede til hjælp for at fange Niels' stangstativ, der rullede hurtigere end Peter Ø kunne løbe og først blev bremset i vandkanten, hvor det kunne bjærges.

Og så skete det naturligvis også, at Thor fanger sig en LSD kl 14, og Peter Ø nupper én kl 15 på langdistancefiskeri. Det gav smil på læberne. I mellemtiden var et solidt venskab blevet etableret mellem den lokale beach dog, Eric, og Peter Ø. Han kunne ikke modstå Eric's milde-vilde irske charme og de to kastede og hentede sten i timevis. Kun Rune's vellykkede forsøg på at fange Eric med sin fiskestang kunne afbryde legen i et kort øjeblik. Som sin danske navnebror er Eric ganske madglad og hele tiden sulten, og Eric nåede da også at guffe både Thors (det er ham, der også hedder Erik) samt Runes og Peters makreller i sig.

Vi tog hjem og Arne, Rune og Peter Ø gik på pub. Peter WD40 bandt forfang, men Niels og Thor drog ud til spidsen af Dingle Harbour’s udmunding på jagt efter rokker. Her fangede Thor sig en stor krappe - mi mi mi.