Surfere på sagaøen. En fiske- og rejsebeskrivelse.
Skift imellem siderne ved at trykke på nedenstående side numre. Kald større billeder ved tryk på dem.
Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6
I slutningen af marts 2007 drog to mand fra surfcasterklubben til Island. Vi, ville udforske havet og fiskene på den mytiske ø i nord. Det skulle vise sig, at blive en fantastisk tur og byde på fiskeri og natur i særklasse og på steder, hvor kun få færdes. Islændingene selv dyrker havfiskeri fra småbåde eller laksefiskeri i elve til priser, hvor man helst skal være søn af en oliemillionær. Kysterne ligger nærmest uberørte hen. Jomfrueligt land for en surfcaster.
Island er i dag et velordnet og velstående samfund. Befolkningen deroppe er stolt af deres oprindelse, som efterkommere af vikingerne, der kom til øen i sidste halvdel af 800-tallet. Sproget tales næsten uændret, som dengang. Man optager ikke gerne fremmede låneord.
Ligeledes er de stolte af deres heste, som vikingerne havde med. En unik stamtavle. Arven er små, stærke og meget hårdføre dyr, der har tilpasset sig det barske klima og færdes frit i store flokke og som falder smukt og naturligt ind i landskabet. Ingen fremmede heste må nogensinde komme til Island. Dersom en islænder har været væk fra øen, f.eks. til konkurrence eller opvisning, kan den aldrig komme tilbage.
Island udvidede i midten af halvfjerdserne sit fiskeriterritorium til 200 sømil for alle fremmede fiskefartøjer for at beskytte sin fiskebestand. Det medførte den berømte torskekrig, hvor England sendte krigsskibe op for at beskytte deres egne trawlere, der nægtede at bøje sig for den nye grænse. England endte med, at give sig og i dag er der fred og ingen fare.
I hele april er der en fredningszone på 20 sømil rundt om øen for alt erhvervsmæssigt fiskeri fra Islands egen fiskeflåde. Resten af året fisker man hovedsageligt med krog og langline indenfor zonen. Man passer godt på sine ting deroppe.
