Surfere på sagaøen. En fiske- og rejsebeskrivelse.
Skift imellem siderne ved at trykke på nedenstående side numre. Kald større billeder ved tryk på dem.
Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6
Vi fiskede med naturlig agn. Frisk kød af store muslinger og havsnegle, en af havkattens favoritspiser, som den knuser med sit frygtindgydende tandsæt. På land vrider og vender den sig vildt og sætter tænderne i alt indenfor rækkevidde: Klipper, sin egen hale, agn, os! Jim fik en forsmag, da en af misserne tog et fast greb i snuden på hans vandrestøvle. En fisk med bid i. Ooh, oooh, råbte Jim. Nu klemmer den! Skidegodt, råbte Ivar. Hold den der. Det bliver alle tiders billede! (U)heldigvis slap den grebet og Jim slap med skrækken. Har den mand sure tæer, eller hva´?
Klar med krogen
Nu bider den vel ikke? Klar til angreb
Muslingerne samles fra klipperne, når de ca. tre meter tidevand er på sit laveste. Derudover fiskede vi med orm og hele og halve fileter af arten Pacific Saury, som langlinefiskerne bruger. En ca. 20 centimeter lang meget olieholdig fisk, der sidder smukt på krogen. Et halvt minut efter vi havde kastet agnen ud, steg der en oliepøl op fra bunden og bredte sig på havoverfladen. Som fra et havareret tankskib. Makrel er nærmest en tørfisk i sammenligning. Alt blev bundet på krogen med agnelastik, så det ikke blev slynget af under kastet. Stangen blev sat i sin trefod. Nu var det bare, at holde øje med stangspidsen og vente. Og nyde synet af store flokke af blandt andet edderfugle, og de smukke suler, der foretog deres elegante styrtdyk lodret ned i havet. Og med de sneklædte bjerge som kulisse i det fjerne. Og ellers bevare roen, når det rykkede i stangtoppen. Tæl til en million! Hvis kat eller torsk satte sig hårdt i bunden og ikke kunne rokkes var fiffet, at slække på bremsen til den svømmede fri igen. Senere kunne vi glæde sig over de hele sider af friskfanget havkat, torsk og helleflynder vi havde med hjem i flyet som havfrisk souvenir. Adskillige kilo møjsommeligt båret på ryggen op over klipperne og hjem over lavamarkerne. Og bagefter fileteret af Steve, en sand kunstner med en kniv. Spisefisk i en fantastisk kvalitet.
Fed agn - men fast i kødet
Afpillet til de bare knogler Flokke af edderfugle
Mesteren arbejder
Tryk her for næste del