Vejret kræver sit. Under nedstigningen mod Keflavik kunne vi se et hav i oprør, med hvide toppe overalt. Da vi steg ud på landingsbanen blev vi mødt af en hammer, der senere på aftenen blev til en fuld storm, 26 m/s. Den lagde den sig dog noget siden. På kysten fiskede vi i regn, slud, sne og èn dag stormende kuling. Heldigvis i nogenlunde læ i en bugt. Ivar mærkede vindens styrke, da hans stang og hjul pludselig blev taget og flået ud over kanten. Flydende højt i vandet!! hastigt på vej mod det åbne hav. Utroligt så meget opdrift, der er i sådan et 14 fods rør. Det lykkedes, at redde den i land i sidste øjeblik ved præcisionskast med et ankerbly. Da vi fløj hjem kunne vi se ned på én af vores fiskepladser. Solen skinnede over gletscherne og de snedækkede bjerge og vinden havde næsten lagt sig, ak ja.

         

                      Uha, det var råt                                    Fiskeplads om bagbord

         

                 Over sneklædte vidder                                På vej hjem

Inden afrejsen fra Reykjavik havde vi lidt tid til os selv og begav os op på et punkt, hvorfra vi kunne se ud over hele byen. Den ligger smukt i en vig, omgivet af snedækkede bjergkamme. Da de første vikinger kom over havet og bosatte sig der, så de dampen stige op fra de varme kilder og kaldte stedet, ja netop, Vigen der ryger.  

Ved den højtliggende bakkekam vi stod på lå en bygning. Herinde stod der en udstoppet viking, vild i blikket og med langt hår og skæg. Så vi sådan ud? Nogen gør det stadig. Udenfor stod fire forkullede skikkelser. Surfcastere? Så har der måske været nogen før os.

Der er noget mystisk og dragende over Island. Med troldkvinden Vølvens spådomme, de overnaturlige og underjordiske kræfter, vulkanerne, de varme kilder, sagaerne, øens placering i nordatlanten, præcis hvor den amerikanske og europæiske kontinentalsokkel mødes. Når man står på den berømte Thingvallirslette kan man tydeligt se, hvor soklerne skiller og glider ind over og under hinanden. Ikke sært det slår gnister, når de forskubber sig.

 

Det er let, at komme derop. Tre timer efter man er lettet fra Kastrup, kan man sætte støvlerne på sagaøens lava. Og det er ikke specielt dyrt.

Hvis man kan lide storslået natur og store udfordringer og drømmen om stor fisk i det næste kast, har Island det hele og lidt til. Vi kommer gerne tilbage. Foreløbig er vi tre, der næsten ikke kan vente til det bliver forår.  

  

                  Sikke et krater             Ligner han onkel Børge?              Nøj hvor det buldre

          

                      Om lidt går det løs                            Det bobler og koger

          

                            For tæt på ilden ??                            Thingvallirsletten

Efterskrift.

Vi havde begge været i Island før. Jim sidste år på et seminar med sit arbejde, sikkert kedeligt. Og så med al den natur udenfor. Til gengæld brugte han fritiden til noget fornuftigt, nemlig at fiske og finde pladser. Det var disse oplevelser, der gav inspirationen til denne tur. Læs eller genlæs hans fine appetitvækker på hjemmesiden under ”Medlemsberetninger” samt vores artikel i dette års augustnummer af Fisk og Fri.

Ivar besøgte øen for to år siden. Han blottede sig i Den blå lagune, kørte snescooter på gletscherne, var ved at blive kastet ud af gummiflåden under vild riverrafting, stirrede ned i svimlende vandfald, havde nær fået dampet nosserne, da han kom for tæt på en geyser og red tølt på islænder i bjergene. Fantastisk oplevelse. Sikkert også for den sagesløse hest, nok mest fordi Ivar ikke har siddet på en hesteryg i halvtreds år. Den tog det nu pænt. Ivar har engang i sine unge dage besteget en islænding og tænkte, at det måske var samme teknik. Det var det ikke. Men kors, hvor får man ondt i røven