Hjem |  Forum |  Kalender

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12 

Afsnit 2:

 

Vel ankommet til Kerry Airport, ikke meget større end en håndboldbane, så vi Arne stå med et afklaret udtryk i ansigtet. Eller var han bare blind et øjeblik?  Måske var det glæden ved igen, at have fødderne plantet på Irlands jord, der udløste det, måske havde han holdt sig siden Stansted. Vi ved det ikke. I hvert fald fik en større portion af indespærret tarmluft ( flatus vulgaris ) i et nu sin frihed og steg med et brøl mod den blygrå himmel. En fed, ældre bondekone, der sad ved siden af slog en skraldende latter op og kommenterede åbenlyst imponeret Arnes præstation. Det var nu også flot. Han kunne have holdt en varmluftsballon svævende i en lille uge. Det er sådan noget, der ryster folk sammen. Jo vist er Irland kendt for sine kraftige vinde.

Efter at have fået vores to udlejningsbiler gik det afsted vestpå. Ført af de rutinerede Irlandsfolk, Peter W og Thor. ( Ivar er nu heller ikke uvant med, at køre i venstre side; f.eks. har han flere gange optrådt som spøgelsesbilist på Sydmotorvejen ) 

Jo længere ud på halvøen vi kom, jo smukkere blev det. Havet på den ene side, grønne bjerge og dale med tusinder af får på den anden. Her skulle vi være i to uger, yeah.

Efter tre kvarters kørsel kom vi til vores hus, herligt beliggende med udsigt til bjergene, lidt udenfor vores lille by, Castle Gregory. 276 indbyggere og ni pubber. Vi startede med, at besøge bare den ene af dem, Natterjack. Mægtig hyggelig, med spillemandsmusik og det hele. De forstod glimrende dansk. Vi fik både Guinness og Murphys, når vi bad om det. Vi blev ret hurtigt spottet af den lokale landsbyidiot, som flere gange kom hen til vores bord og underholdt med en drabelig historie, om dengang hans forfædre havde banket vikingerne i et slag i år 1014. Irriterende. Indtil han på jysk af Peter W blev bedt om, at fise af. Det hjalp. Hvem er det, som tiltrækker sådan nogle karakterer?        

Vores hus var ren luksus, eget værelse, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Bent viste sig ret hurtigt, at være en sand hvirvelvind i et køkken. Han fremtryllede lækre retter på et øjeblik. Han ryddede op inden vi overhovedet havde nået at rode. Han skyllede opvask af i varmt vand inden vi kunne nå, at trykke på knappen til maskinen. Vi blev derefter enige om, at en opvaskemaskine nærmest var overflødig, når vi havde en Bentomatic. Da vi jo nu var i Irland, hvor folk ofte hedder noget med O´et eller andet, blev det irskificeret til Bent O´Matic. Faktisk er Bent vistnok blevet så glad for navnet, så han underskriver sig ved sit fulde navn, Bent O´Matic Mouritzen. Vi kalder ham bare Bent O´mellem venner

 

  

       "Den lille fiskerhytte"                   Natterjack - Vadested no. 1                Spillemænd