Start Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6
Afsnit 7 Afsnit 8 Afsnit 9 Afsnit 10 Afsnit 11 Afsnit 12
Afsnit 5:
Mange har sikkert set billeder fra tidligere beretninger på hjemmesiden, hvor der fiskes på et sted med en høj fritstående klippesøjle, der rager op af havet. Hvor der er en stump strand omgivet af 100 meter høje, grønne klippeskrænter, der styrter sig ned i havet og med udsigt til bjergene på Iveragh halvøen i det fjerne. Stedet hedder Trabeg. De to Irlandsnovicer, Bent O´og Ivar ønskede, at fiske derfra bare en enkelt gang. Ja, ja, bette børn, sagde de tre veteraner overbærende. Vi har fisket der flere gange, men vi har aldrig fanget noget. Den dag tog vi otte rokker, thornbacks. Peter W havde en mægtig kamp med den ene, så bunden var ved at gå ud af hans fightbælte. Den var urokkelig ( sorry ) indtil han opdagede, han havde taget den bagfra. Uden at mærke det. Han er ret hård ved sit grej, den mand.
Thor oplevede pludselig en ondartet sammensværgelse fra samtlige sine fire multihjul. Som på kommando lavede de overløb, lige meget hvordan han indstillede dem. Thor mumlede noget om sabotage og så efterhånden ret modfalden ud. En af vennerne kom forbi og nævnte forsigtigt, at Thor jo ikke havde nogen kobberstop oven for sin impact shield. Har ikke en skid med det at gøre, brummede han. Han monterede alligevel et stop for at lukke munden på tumpen og se, pludselig var hjulene føjelige som lam. Det kan være et tilfælde. Thor tror ikke på mirakler.
Stedet er vidunderlig smukt sted med får som hvide klatter op over højderne, fisk i vandet og fugl i luften, suler der styrtdykkede i havet for øjnene af os, hvide sejl i horisonten, en blå himmel med flotte hvide skyer, altsammen til ære for os. Bent O´blev så overvældet af naturen, at han måtte tage en lur på en sten. Vi vendte tilbage.
Skønne Trabeq Så rokker det for Ivar Cirkelkroge kroger bare bedre
Bent ka' også! Frisk luft og Harp'er kræver en lille nap'er Det er en pighvar
Peter haler baglæns