Hjem |  Forum |  Kalender

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12 

Afsnit 9

 

Der blev skam også debatteret, endda væsentlige ting. En dag i huset blev vi uenige om, hvor langt der var til et bestemt træ for enden af marken og om man ville kunne kaste der ud. Let, sagde Thor. Der er højst 110 meter. Der er 206 meter, mindst, sagde Ivar. De øvrige skød på et sted imellem. Det skulle gælde øl, skulle det. Og hvordan afgør man så det? Et  hjul rigges på en stang. En frivillig tager linen og laver et langt udløb. Thor ser med en betænkelig mine, hvordan hans SLOSH 30 tømmes. Da der mangler 10-15 meter til træet er spolen tom. Linen spinnes ind med en fart, så den stakkels frivillige nærmest bliver slæbt ind over tuer, kolort og vandfyldte grøfter. Vores udlejer, der bor ved siden af kommer til syne i sin døråbning, kalder på sin kone. De ser tavst på det besynderlige optrin, ryster på hovedet og går ind igen. Strange danes.

Triptælleren på en af bilerne nulstilles og linen trækkes af hjulet ud til 200 meter. Resten håndmåles med en tommestok. 233 meter! Øv, ikke nok med, at jeg skal give øl, sagde Thor. Jeg har lige købt og spolet dyr Fireline på hjulet. Jeg er blevet snydt for 50 meter. Som Storm P. sagde: "Det kræver en høj moral, at sælge bukseelastik i metermål".           

Lyt til et godt råd: Hvis Thor nogensinde skal fortælle, hvordan man kommer til et bestemt sted  og hvor langt der er, så tag enTaxi. Den mand er født uden øjemål.  

 

 

           Bent O' hales hjem                                Måler vogn