Hjem |  Forum |  Kalender

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12 

Afsnit 4:

 

Hvordan starter nu dagen for fem halvgamle mænd med hver deres særheder og mærkelige vaner? Man opdager, at de andre har dem i rigt mål. Ja, man kan jo begynde med at gå sent i seng aftenen eller natten før. Så er man sikker på ikke, at komme for tidligt op. Thor kommer ud fra sit værelse i højrøde knæstrømper og underbukser og begynder omgående, at gnubbe sig op ad døre og karme. Som en ko op ad en hegnspæl. Arne kommer ud fra sit med en smøg i munden, inden han har fået lukket øjnene helt op. Når alle kan holde på en kop kaffe uden hjælp, spiser man morgenmad. Der skal vistnok findes en kogebog, der hedder æg og bacon på 1000 måder. Vi kendte nu kun de to: Bacon og æg / æg og bacon. Efter den første uge begynder man, at savne en tallerken A-38 med müesli. Men hvordan får man sagt det herovre? Hello and good morning, I would like a pint of A-thirthyeight. Det lyder ikke rigtigt. Eller hva' med en gang roundpieces.

Efter megen slæben med sutsko og nusseri frem og tilbage, som beboere på et plejehjem, begynder man, at overveje hvor man skal tage hen og fiske. Tidevandstabel og kort studeres. Madpakker smøres. Dagens ration af drikkelse og agn pakkes ned. Også den stinkende makrelnasseklud, der måske af frygt for tyveri, absolut skal ligge i køkkenet. Der skal pakkes ikke for meget, ikke for lidt. Man skal selv bære den tunge rygsæk og resten af grejet på ofte kilometerlange vandreture over klipper og stengærder. Men det er surt, at opdage sidst på dagen, at man kunne vist godt have båret bare èn øl mere. Man skal ikke undervurdere tørst. 

En af disse vandreture gik til sydsiden af Dingle Harbour. Her skal man ikke se billedet af en møgbeskidt, larmende og travl havn for sig. Harbour er noget man kalder de lange, smalle fjorde, der skærer sig ind i halvøen som naturhavne. Inde i bunden ligger den kønne, lille by, Dingle. Helt herude vestpå kan man stadig høre gælisk talt. Skiltene står på gælisk og på engelsk nedenunder.   
Vel er det ikke Loch Ness og vel er her ikke nogen søslange. Men man har sit eget monster, vi kaldte det The Knokkelman. Det kommer op af det mørke vand på sin sten hver tolvte time, ser sig omkring og forsvinder ligeså stille det er kommet. Tidevand er noget forunderligt noget. 
Dingle Harbour er berømt for Fungie, en vild delfin der har holdt til siden 1984. Folk valfarter i både for at se den lave sine spring og kunststykker. Vi så den desværre ikke. 
Et dejligt sted, med udsigt tværs over bugten til den lille fiskerby og Mount Brandon, der rejser sig bag den. Der er en vandretur på to-tre kilometer langs kysten. Man går på store, ujævne sten på hvad der er havbund ved ebbe, så man er svedig og forpustet når man når frem. Men det er det værd.
Vi fangede thornbacks. Et tip, tag et par arbejdshandsker med i rygsækken. Fisken har masser af små spidse pigge på ryggen og på forkanten af vingerne. Netop, thornbacks.

           

 

   

     Nye Støvler                 Oh vandringsmand                 Gælisk             Thornback

  

         The Knokkelman                         Arne rykker rokke                          Dingle i det fjerne

                       

                                  Dingle Harbour                           Dingle Main Street