Hjem |  Forum |  Kalender

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12 

Afsnit 8

 

Vi havde talt om, at prøve en enkelt dag med havfiskeri. Vi fik kontakt med en skipper med en ca. 30 fod fiskebåd og næste morgen tog vi ud. Der skulle prøves kræfter med de store: Tope, conger og skate i overstørrelse. Skipper havde grej til de største. Vi fiskede makreller til agn, 4-6 ophængere. Nogen gange huggede både sej og lubbe.Det er tungt arbejde, når der er 280 fod til bunden og man har fuldt hus. Ved middagstid havde de lange atlanterhavsrullere krævet sit første offer. Jeg er syg, kvækkede Thor og satte sig tungt i ankertovskassen. Skibet kunne have gået ned uden han opdagede det. Den næste, der måtte overgive sig var Ivar. You should eat strawberry jam, sagde skipper Danny. Loads of strawberry jam, eat it from the glass. Do you have any? Will it help not being seasick? spurgte Ivar naivt, parat til at spise hvadsomhelst. Oh no, sagde skipper Danny, but it will taste better when it comes up. Hmm, i grunden vel ikke så sært man bliver dårlig, når man har maven fyldt med bræk.    

Peter W fik en conger. Skipper gaffede den sikkert og trak den ombord, som var det en ålekvabbe. Senere havde Peter et vældigt hug. Havstangen stod i lang tid spændt som en flitsbue, indtil 70 lb linen knækkede med et brag. Hvad det var får vi aldrig, at vide. Peter kan selv bestemme.

På vej ind så vi pludselig to finner skære gennem vandet 15 meter fra båden. Sharks, sharks lød råbet, mens scenerne fra "Dødens gab" for igennem hovedet. Basket shark, sagde skipper. You see dorsal fin and tail fin, this is one shark. 6-7 meter lang, imponerende.

Under fiskeriet havde skipper kaldt sin søn, som lå og fiskede hummer. Om vi ville have nogen med hjem? Jo tak. Det viste sig, at være bamser på op til halvanden kilo, som kravlede rundt på køkkenbordet, indtil det blev deres tur til, at komme i den varme gryde. Den aften åd vi os mætte i syv kilo hummer.    

 

  

                   Båden                                  Båd ejere for en dag             Skipper Danny

  

 Thor på anker                    Monster hug!!                             Frisk agn

  

     Lille havål                  Lubber                          Hummer gilde