Afsnit 11

Valget af udrustning er let. Man klarer sig fint med det hjemlige. Det er jo også udviklet til fiskeriet herovre. Avancerede rigs med flere tavser og ophængere og finurlige udløsersystemer er der ikke brug for. Det er jo en anden slags flade man fisker efter. Peter opdagede deres styrke, da en rokke trak hans stang og stativ omkuld med et brag. 

En enkel pulleyrig uden dikkedarer virker. Med en 50 lb wiretavs og en 6/0 krog klarer man det meste. Der er flere dyr derude, der kan kappe en 0,75 mm line. Det oplevede vi. Conger, rokker, bull huss, selv de store spider crabs.

Agnen var typisk strimler af makrel og hele sandeel, snøret med bait elastic, så den ikke kan røre sig. Det giver herlige lange kast. Rokkerne elskede dem, det samme gjorde dogfish. Vi fangede masser af dem. Peter W havde misforstået det hele og troede vi var til Specimen Cup, hvor det gjaldt om, at fange flest arter. Foruden de nævnte fangede han pighvar, dem har han aldrig kunnet tage hjemme i Århusbugten, og minsandten en hornfisk, der havde forvildet sig ud af Øresund.         

Fiskepladserne er meget spændende og utrolig varierede. Fra små strimler sand omgivet af klipper, hvor der måske kun kan stå to mand. Til kilometerlange strande, der såmænd godt kunne ligne vores egne, altså bortset fra bjergene, tidevandet, fiskene. Her kan man fintænke. Til ekstrem rock fishing, hvor man klatrer 40-50 meter ned og fisker på meget dybt vand lige nedenunder. Vi afstod. Dødsdriften var ikke stærk nok. Ej heller de gamle ben. En særlig form er det vilde fiskeri efter bass i surfen ved de berømte storm beaches, Inch og Brandon Bay. Det oplevede vi desværre ikke. 

Hurtig agn, snart..                    En kort                                           En lang