Hjem |  Forum |  Kalender

6

Start          Afsnit 1     Afsnit 2     Afsnit 3      Afsnit 4     Afsnit 5     Afsnit 6

Afsnit 7     Afsnit 8     Afsnit 9     Afsnit 10    Afsnit 11   Afsnit 12

 

Et andet af stederne var i Tralee Bay, the corner, som vi kaldte det. Et vanskeligt sted, med massiv tang vi stod på ved ebbe og huller, hvor en uopmærksom fisker nemt kunne få fyldt sine vandrestøvler. Bent havde det svært med sit dårlige ben og bandede stygt.

Pladsen kunne kun fiskes på faldende vand og max. 1,5 time efter det vendte. Ellers kunne man ikke kaste ud til det dybe vand, hvor de store gik. Man kastede med minimum bremse, på grænsen til overløb, for at nå derud.

Peter fik en rokke. Den blev målt til 82 cm. Jeg har slået Rolands rekord med to centimeter, brølede han. Og vi har en flaske whisky på højkant.                   

Nu opstod Peters dilemma. Væddemålet gik på, at det skulle være samme art. Denne havde umiskendeligt tegninger som en undulated ray. Peter ville så have klubrekorden her, men skulle af med en flaske malt. Peter studerede rokken nøje, som en anden havbiolog, Den har pigge på ryggen, sagde han. Og vupti havde den maritime fauna herovre fået en ny hidtil ukendt art, en undulated thorn back. Nød lærer gammel surfcaster nye numre.  

 

Arne havde opskriften på den vanskelige bund vi gik på. Han trak i sine vadebukser. Så kunne han også gå ud i vandet og hente en rig, der havde sat sig fast under den sidste spurt ind over tangen.

Hvad han ikke havde taget højde for var den lumske irske sommer, der bød på høj sol og 25 grader. På et tidspunkt så vi ham på afstand sætte sig ned i vandet med et saligt udtryk i ansigtet. Herregud, har manden fået tyndskid og ikke nået, at få bukserne af? Næ, han var ved at få et hedeslag i sine gummibukser og satte sig blot ned for at køle af. Siden så vi ikke Arne i sine waders.

 

Når tidevandet trækker sig tilbage efterlader det større eller mindre pytter, hvor der kan være et mylder af liv af forskellig art, der er fanget indtil næste højvande. Arne var så optaget af hvad han fandt, at han næsten ikke havde tid til at fiske. Se, sagde han begejstret, der er en eremitkrebs på vej ud af sit hus. Hans lille nye ven blev fotograferet og studeret fra alle sider. Man bliver aldrig for gammel til at lege. 

 

  

              Tralee Bay                                 Tang Bay?                               Stor fangeren

                  

Ja så, er det en undulated Thornback? Måne over Tralee              Det kribler og krabler