8
Start Afsnit 1 Afsnit 2 Afsnit 3 Afsnit 4 Afsnit 5 Afsnit 6
Afsnit 7 Afsnit 8 Afsnit 9 Afsnit 10 Afsnit 11 Afsnit 12
Næsten alle de steder, hvor vi havde held sidste år svigtede. Skønne Trabeq, som dengang gav os otte rokker og en pighvar på samme dag. Vi mente vi havde luret, at stedet skulle fiskes i en svag vind fra nord og ikke for meget buldervand. Rigtigt rokkevejr. Vi havde perfekte forhold men ingen fisk. Herren gav, herren tog…
Vores egen kilometerlange Castlegregory Beach, hvor vi oplevede noget så afskyeligt som badegæster, Brandon Bay, med en begyndende surf, der nok kunne producere en bass, men ikke gjorde det, Dingle Harbour med det snævre indløb til fjorden, hvor vi sidst fangede rokker. Alle smukke, men svigefulde. Vi blev lokket af deres sirenesang, men fangede ingenting. Kun Trend Beach gav nogle få dogfish og himmel, et par tynde hornfisk. For enden af en 14 fod surfstang med multirulle og 0,38 mm line får de ikke blodtrykket til at stige mærkbart. Folk med dårligt hjerte kan roligt læse videre.
Natfiskeriet gav heller ikke meget selv om det altid er spændende, hvad der dukker ud af mørket. Men oplevelsen at stå under stjernerne ved kanten af det mægtige vand med bjergene som kulisse i baggrunden er stadig den samme.
Som trøst tog vi på sightseeing helt ude vestpå, her hvor land møder hav, med de dramatiske klipper som en markant afslutning på Europa. Heriblandt formationen De tre Søstre, som var den første landkending Charles Lindberg fik på sin dristige flyvetur over Atlanten.
Også stedet hvor dele af den mægtige Spanske Armada, der i år 1588 stod ud for at erobre England, var blæst ud af kurs i en storm og slået til vrag mod klipperne. Rule Britannia?
Dingle Harbour Indsejlingen Det gamle vagttårn
Trabeq, skøn men lunefuld Brandon Bay De Tre Søstre
Armadaens våde grav Ved pandelampens skær